Amager Fælleds Venner lægger planer

Den fortsatte kamp for at bevare Amager Fælled som uerstattelig natur og et grønt rekreativt åndehul for borgerne står bedre efter byrettens afgørelse i december om byggestop. Der er nye muligheder i arbejdet med at stoppe By & Havn, PensionDanmark og kommunens planer om en ny kæmpe bydel på Amager Fælled.

Det var der enighed om, da en del af koordinationsgruppen i Amager Fælleds Venner var samlet til møde i starten af januar for at diskutere situationen og beslutte, hvad der skal ske nu.

Der er ny interesse for vores sag i offentligheden og i medierne. Den situation skal vi udnytte ved at gå i offensiven med en række udadvendte initiativer, der kan sætte fornyet fokus på kampen både for naturen på Amager Fælled og i andre dele af landet.

Planlægningen af de forskellige initiativer er allerede gået i gang! I vil snart høre nærmere.

Forrige
Forrige

Amager Fælleds Venner i Bryggebladet

Næste
Næste

Glædelig jul og godt nytår!