Debataften om bynær Naturnationalpark Amager d. 27. februar
Torsdag den 27. februar er Amager Fælleds Venner medarrangør af et debatmøde, som foreningen Danmarks Vilde Natur har taget initiativ til.
På mødet vil der være oplæg og debat om den kommende naturnationalpark på Kalvebod Fælled, hvor store græssere som kvæg og eventuelt heste skal være med til at sikre mere vild natur. Naturnationalparken er besluttet af et flertal i Folketinget som led i Den Grønne Trepartsaftale.
Oplægsholdere på mødet er idéhistoriker og forfatter Rune Engelbreth Larsen, der har stor viden om naturnationalparker, samt folketingspolitiker Ole Birk Olesen (LA), der længe har arbejdet for at få en naturnationalpark på Kalvebod Fælled.
De to oplægsholdere vil fortælle om planerne for naturnationalparken, og hvad det vil betyde for naturen. Efter hvert oplæg vil der være mulighed for spørgsmål og kommentarer fra deltagerne.
Derudover vil Amager Fælleds Venner på mødet fortælle om foreningens visioner for udvikling af et stort fantastisk naturområde bestående af både Amager Fælled og Kalvebod Fælled.
Det er gratis at deltage i mødet, men det kræver tilmelding via Find billetter på nedenstående begivenhed: