Generalforsamling i Foreningen Amager Fælleds Venner

Foreningen Amager Fælleds Venner holder generalforsamling mandag den 2. juni 2025 kl. 17-19 i salen, Foreningshuset Sundholm 8, Sundholmsvej 8, 2300 København S.

Her vil være orientering og debat om arbejdet i Amager Fælleds Venner det forgangne år, og hvad planerne er fremadrettet. Der vil være særlig fokus på den seneste tids mange afsløringer af, at problemerne med jordforurening på byggegrunden er langt mere omfattende, end bygherre havde forventet. Det kan måske være det, som kan stoppe byggeriet.

Kom og vær med til at lægge planer for den fortsatte kamp for vores allesammens Amager Fælled. Husk at du skal have betalt kontingent for at deltage. Se nærmere nedenfor.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
Herunder oplæg fra vores jordforureningsgruppe.
4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af formand
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen
9. Valg af revisor og eventuel suppleant til denne
10. Eventuelt

FORSLAG
Har du forslag til generalforsamlingen, skal de indsendes senest 23. maj 2025 til info@amagerfaelled.dk. Indkomne forslag udsendes derefter til medlemmerne.

MEDLEMSKAB
For at deltage i generalforsamlingen skal du have indbetalt kontingent for 2025. Vi skal have modtaget pengene senest den 23. maj.
Kontingent indbetales til mobilepay 555222 eller på konto reg nr 8411 kontonr 2041035. Kontingentet er 20 eller 100 kr. Du vælger selv.
VIGTIGT: For at medlemskabet er gyldigt, skal du oplyse mailadresse i forbindelse med indbetalingen. Ved indbetaling over mobilepay skriver du i beskedfeltet. Ved indbetaling til bankkonto skriver du under besked/tekst til modtager.

BEMÆRK:
Samme dag og i samme lokale afholdes der generalforsamling i Støtteforeningen Amager Fælleds Venner fra klokken 19.30-21. Det er Støtteforeningen, der står for Amager Fælleds Venners indsamling. På denne generalforsamling bliver der fremlagt 2024-regnskab for l indsamlingskontoen og salg af merchandise. Deltagelse kræver særskilt medlemskab af Støtteforeningen. For dem, der deltager i begge generalforsamlinger, vil der blive serveret sandwich i pausen.

Næste
Næste

Generalforsamling i Støtteforeningen Amager Fælleds Venner