Nyt fra borgergruppen Amager Fælleds Venner

I slutningen af januar mødtes en del af koordinationsgruppen i Amager Fælleds Venner for at planlægge de næste skridt i kampen for den uerstattelige bynære natur på Amager Fælled.

En stor del af mødet blev brugt på opsamling fra de forskellige arbejdsgrupper. Der planlægges blandt andet:

Et stormøde mandag den 6. marts for alle Amager Fælleds Venner. På mødet vil borgergruppen orientere om den aktuelle situation og retssagerne samt fortælle om de udadvendte initiativer, der er planlagt. Derudover vil vi meget gerne have deltagernes forslag til aktiviteter.

Et event til fejring af december måneds sejr i Københavns Byret. Dette event kommer til at foregå i marts måned.

En konference med fokus på den landsdækkende tendens til at bygge på natur. Vores plan er, at Amager Fælleds Venner arrangerer høringen sammen med en række andre borgergrupper. Arrangementet kommer til at foregå lørdag den 29. april i Landstingssalen på Christiansborg. Der vil være oplæg fra en række kvalificerede eksperter.

Der var også nyt fra politikergruppen, som står for løbende dialog med forskellige politikere i Københavns Borgerrepræsentation.

Og så talte vi om Store Vandredag på Amarminoen, som finder sted den 27. maj. Her har Amager Fælleds Venner besluttet at deltage med en bod. Her vil vi blandt andet sælge støttetøj.
Er du forhindret i at deltage på dagen. Har du mulighed for at støtte via vores webbutik. Alt overskuddet går ubeskåret til udgifter forbundet med vores frivillige arbejde for at bevare Amager Fælled, samt vores retssager. https://amagerfaelled.greenmerch.dk

Forrige
Forrige

Nyt fra borgergruppen Amager Fælleds Venner

Næste
Næste

Amager Fælleds Venner i Bryggebladet