Amager Fælleds Venner ønsker, at kvæg og heste kommer til at stå for naturplejen på en større del af Amager Fælled end i dag. Det er godt for den vilde natur og biodiversiteten, at dyrene tager sig af at holde beplantningen nede i stedet for at kommunen beskærer træer og buske og slår græsset.
Det diskuterede vi på generalforsamlingen i Amager Fælleds Venner den 29. april. Her deltog medlem af Borgerrepræsentationen Emil Sloth Andersen fra Alternativet, der lovede at bringe vores ønsker videre til Borgerrepræsentationen. Han har nu med støtte fra Enhedslisten og Socialdemokratiet fået vedtaget et forslag, der åbner for, at dyrefoldene kan udvides til at omfatte omkring 50 procent af Amager Fælled.
Stor tak til Emil for hurtig handling!
Læs det vedtagne forslag:
https://www.kk.dk/.../m%C3%B8de-20062024/referat/punkt-30
Politikere vedtager forslag om mere plads til store dyr på Amager Fælled
Forrige
Forrige
Amager Fælleds Venner stiller forslag til bedre beslutningsprocesser ved store bygge- og anlægsprojekter
Næste
Næste