Havørn - Haliaeetus albicilla
Billede: Niels Lyksted – Havørn under overvågning.
Som du kan se på billedet, så får Havørne ikke lov at flyve ubemærket ind over Amager Fælled. Straks den store fugl spottes kalder kragefolket til kamp og en eskadrille sætter på vingerne for at vise ørnen ud igen. Derfor er der sjældent nogle der når at få et billede af den kæmpe krabat, de gange han dukker op på visit, men det lykkedes alligevel for Niels Lyksted og tak for det Det er med god grund at Kragerne gør deres for at skræmme Havørne væk fra deres yngleområder, for mellemstore fugle er, foruden fisk og mindre pattedyr, på Havørnens menukort. Men bare rolig, han er ikke i stand til at samle børn op fra legepladser, for at flyve afsted med dem. En Havørn kan bære et bytte af omtrent sin egen vægt, altså maximalt 5-7 kg. Havørne har en ganske speciel teknik når de fanger fugle. Havørnen jager fuglen ud over vand og presser den til at dykke under vandet, ved at flyve lavt ned over den. Dette gentages indtil fuglen er ganske udmattet og enten drukner eller er lige til at samle op. Fisk fanger han ved at dykke lavt og hurtigt over vandet og samle dem op med sine store kløer.
Rovfugle er afhængige af et godt syn og det gælder også Havørnen. Generelt ser fugle langt bedre end mennesker, og ofte ser de langt flere farver, bl.a. ultraviolet, end vi er i stand til at opfatte med vores øjne. Fugle har også en form for indbygget kikkert i deres syn og det er grunden til at Havørnen kan få øje på fisk under havoverfladen, højt oppe fra luften. Hvor godt ens syn er afhænger af hvor mange stave og tapper man har i øjet. Mennesket har ca. 300.000 tapceller pr. Kvadratmillimeter nethinde, Havørnen har 4 gange så mange. Dens synsfelt er nærmest ubegribeligt, fra en kilometers højde kan Havørnen overskue et område på 3,5 gange 3,5km. Så der er ikke noget at sige til, at rovfugle er blevet symbolet på overblik og klarsyn.
De Havørne som besøger Amager Fælled er kun på gennemfart. Enten er der tale om nogle af de få fugle, som har yngleplads i nærheden eller der kan være tale om omstrejfende ungfugle, der endnu ikke har fundet et godt sted at slå sig ned. Havørne er, når først de har fundet et godt sted at bo, meget standfaste, og et par vil benytte den samme rede år efter år. Der er tale om en meget trofast fugl og parret bliver sammen, når først de har fundet hinanden. De første 3-6 år af et ørneliv strejfer fuglene dog rundt og leder efter den eneste ene, det kan jo tage tid at finde den rigtige partner, når det er for livet. De fleste Havørne slår sig ned ved kyster eller større søer og det synes som om de foretrækker at bo langs havet, præcis som deres navn antyder. Det kan godt komme til kamp om de bedste pladser og unge par må derfor tage til takke med de ringere redepladser længere inde i landet. Havørne bygger for det meste deres reder højt i trækronerne, men hvis der ikke er nogle rovdyr, som truer dem, kan de godt finde på at bygge reden ved jorden. Der er tale om ret store reder, delt i to sektioner. I den ene sektion er der ruge- og soveplads og i den anden indretter ørnene en spiseplads. Selv de små ørneunger finder ret hurtigt ud af, at man ikke spiser i sengen.
I Danmark lever der omkring 70 ynglende Havørnepar og de seneste mange år har bestanden været i fremgang. Langt de fleste fugle er bosat i de sydlige egne af landet, f.eks. er der større bestande på Lolland og Falster, samt i Sønderjylland og på Sydfyn, men også Amager har ynglende Havørne ude i fuglereservatet. For ca. 100 år siden havde mennesket ellers udryddet den flyvende dør fuldstændigt, men i 1995 slog et par sig ned her i landet igen. Det er menneskets dumhed og uagtsomme opførsel som er hovedårsagen til at vi ikke har endnu flere Havørne. Havørne bryder sig ikke om at mennesker kommer og kigger på, når de yngler, så hvis det er tilfældet, flyver de deres vej. Vi skal lære, at lade Havørne (og alle andre væsner) være i fred og holde minimum 500 meters afstand til deres bolig.
Billede:
Niels Lyksted – tak for lån
Kilder:
https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=02430
https://www.naturbasen.dk/art/177/havoern
https://www.jaegerforbundet.dk/.../ovrig.../rovfugle/havorn/
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/.../fugle/hav%C3%B8rn
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/havorn
https://denstoredanske.lex.dk/hav%C3%B8rne
http://www.frederikssund1.dk/roskildef.../fugle/havoern.html
https://www.luontoportti.com/suomi/da/linnut/havorn
https://da.wikipedia.org/wiki/Hav%C3%B8rn
