Får – Ovis aries
Fåret har hjulpet mennesket i tusindvis af år og i dag findes der utallige typer af får, nogle er avlet frem til at have en blød uld andre med henblik på at mennesker vil spise deres kød. Mange steder har man desuden fået øjnene op for fårets egnethed som naturpleje, da fåret kan trænes til at tage bestemte uønskede planter. På Amager Fælled er fårene sat ud i et område, hvor Japansk pileurt (Reynoutria japonica) ellers vil få overtaget, og de gør deres bedste for at holde planten i skak. På Amager Fælled kan du således møde både kvæg, får og sågar heste, som alle hjælper med naturpleje i området. Man kan sige at de har hver deres speciale og de er sat ud forskellige steder i området.
Menneske og får har levet side om side i tusindvis af år og nogle spekulerer på, om det er fårets fortjeneste at mennesket har klaret sig så godt. Fra fåret har oldtidsmennesket fået kød, mælk, pels, uld og ben, råvarer der kan omsættes til fødevarer, tøj, tæpper, sko og alskens redskaber. Det domesticerede får menes at stamme fra Europæisk Muflon (Ovis musimon), et får der stadig lever vildt i nogle egne af Mellemeuropa og på et par danske øer, men det kan også tænkes at Muflon i virkeligheden stammer fra tamfår, der engang i Bondestenalderen stak af fra mennesket og etablerede vilde bestande. Det er historien om hønen og ægget og dengang havde får ikke mærker i ørerne til at holde styr på hvor de kom fra. Stamfaderen til det tamme får var slet ikke ligeså uldent, som de får vi kender i dag, men relativt kortåret og kun med en anelse uld under dækhårene. Mennesket fandt alligevel på at spinde fåreulden og i løbet af tusindvis af år har strategisk avl på uldne får ført til de uldne får vi kender i dag. I Danmark har man fundet klæde vævet af fåreuld fra Bronzealderen, men mennesket har vævet siden Bondestenalderen, hvor de ældst daterede vævevægte er fra. Det meste kommercielle uld kommer i dag fra merinofår, men ulden af alle får kan spindes til garn af forskellig kvalitet.
"...jeg opdagede snart en virkelig gård uden spir og tårne, hvis omrids blev tydeligere og skarpere, jo nærmere jeg kom den, og som, flankeret af tørvestakke, så langt større ud, end den virkelig var. Dens beboere var mig ubekendte. Deres klædedragt var fattig, deres husgeråd tarveligt; men jeg vidste, at hedeboeren tit gemmer ædelt metal, i et umalet skrig eller i et usselt hængeskab, og en tyk tegnebog indenfor en lappet kofte; da derfor mit blik ved indtrædelsen faldt på en alkove fuldstoppet med strømper, formodede jeg ganske rigtigt, at jeg befandt mig hos en velhavende hosekræmmer. (I parentes være det sagt, at jeg ingen fattige kender)."
St. St. Blicher "Hosekræmmeren", 1829
Det er længe siden St. St. Blichers karakterer vandrede omkring på den Jyske Hede og besøgte hosekræmmere og det er længe siden det har været en rentabel forretning at holde får. Derfor er antallet af får i Danmark da også faldet drastisk de seneste 100 år, fra omkring 1 mio til ca. 100.000 i dag. Mange af disse får tilhører foreninger og hobbyopdræt, flere og flere af dem ansættes til at udføre naturpleje på enge og overdrev. I dag er fåreavl centreret til Australien, New Zealand, Stor Britannien og Argentina.
Hvis du har fået lyst til at møde fælledens får, så er de heldigvis lette at finde, for de går i den indhegning der ligger lige ved bålpladsen. Får vil som regel flygte, hvis de føler sig utrygge, men Amager Fælleds får bliver hurtigt vant til mennesker, så hvis du er heldig, og ikke har en hund med dig, kan du sikkert få lov at nusse et af dem bag øret. Får kan godt lide at blive kløet i pelsen, særligt på steder, hvor de ikke kan nå selv og rammer du det helt rigtige sted på ryggen, så logrer de af ren nydelse. Det kan være fristende at fodre dem med brød, men det har de faktisk ikke så godt af for meget af, for deres maver er designet til at nedbryde plantevæv. Ligesom kør, har fåret flere maver og det bruger hver dag lang tid på at ligge og tygge drøv. Så det er altså ikke for at være uhøflig at fåret gylper maden op og tygger det igennem en ekstre gang.
Billeder:
Niels Lyksted -tak for lån
Kilder:
https://www.sheep.dk/Viden_om_far/index.html
https://www.sheep.dk/Viden_om_far/temahafter.html
https://denstoredanske.lex.dk/f%C3%A5r_(tamf%C3%A5r)
https://natmus.dk/.../husdyr-i.../faar-og-geder-i-oldtiden/
https://natmus.dk/.../hvad-brugte-man-faaret-til-i-oldtiden/
http://naturafgraesning.dk/da-dk/dyr/faar
