Skovskade – Garrulus glandarius

Alting i naturen er forbundet i et sindrigt netværk og således er også Skovskaden og den skov, den lever i, forbundne og gensidigt afhængige af hinanden. Egentligt kan Skovskaden bo i en hvilken som helst skov, men hvis ikke der vokser Egetræer, Hassel eller Bøg, så slår den sig ikke ned og yngler. Skovskaden og de oldenbærende træer samarbejder og deres trivsel forudsætter at den anden har det godt. Skovskaden samler forråd og han foretrækker Egetræets agern, Hassels nødder eller Bøgens bog, som han ihærdigt indsamler og gemmer rundt omkring i sit territorie. Skovskaden hører til kragefuglene, og hun er ret god til at huske, hvor hun har gemt sine agern, men alligevel er der altid nogle forrådssteder, som får lov at ligge for længe og de indsamlede agern når at spire. Dermed har Egetræet og Bøgetræet fået deres oldenbørn spredt og Hassel får nøddeungerne sendt ud over langt større afstande end de på nogen måde selv ville være i stand til. Faktisk er Skovskaden så god til at sprede agern, at vi må kreditere denne lille generte fugl for at Egen nåede herop efter den sidste istid. På bare en enkelt måned, kan en Skovskade gemme 3.000 agern og han husker hvor han har gemt hver enkelt.

Selvom Skovskaden foretrækker olden, så er den ingen kostfornægter og spiser gerne både orm, insekter, små pattedyr og fugleæg. Olden har bare den klare fordel at den kommer pakket godt ind, så den kan holde sig. I april måned begynder Skovskadernes ynglesæson, og så får fuglene travlt med at bygge rede. Hunnen og hannen hjælper hinanden med at bygge en ret flad rede i et træ, som fores med rødder, plantedele og pels. Hunnen lægger 4-7 blågrønne æg og derefter bliver hun liggende i reden, helt og aldeles afhængig af at hendes mage kommer med mad til hende, og senere når æggene er klækket, også til ungerne. Her får forrådene en ny funktion ud over at holde fuglene i liver henover vinteren. Skovskadehannen aflaster sig selv i foråret, ved i efteråret at samle store forråd. Jo større forråd, jo flere unger vil et par kunne få på vingerne. For hunnen er det livsvigtigt at hun kan stole på, at hannen bringer hende og ungerne mad, mens de er i reden og derfor er en del af kurmageriget hos Skovskaden at hanfuglen bringer mad-gaver til hunfuglen. Jo bedre og rigere gaver, jo mere attraktiv er hannen, men også variation i gaverne har betydning. I et forsøg har man undersøgt hannens valg af mad-gaver og man har fundet ud af, at han, ud fra observationer af hunfuglen, samt egne favorit fødeemner, nøje overvejer, hvilke mad-gaver han skal overbringe sin udkårne, for at virke mest attraktiv på hende.

Skovskaden er en utrolig smuk fugl, med en meget iøjenfaldende fjerdragt. Rødbrune fjer står i kontrast til de blåstribede vingefjer, en klar hvid konstrasteres af en dyb sort farve i ansigtet og på vinger og hale. Og samtidig er han utrolig genert og han foretrækker at leve skjult i skovens løv. Jo mere tilgroet en skov jo bedre, hvis man spørger Skovskaden. Ofte hører man Skovskaden før man ser hende. Hun udsender sine advarselsskrig når man nærmer sig, og straks efter kommer der et par flaksende forbi. For et par dage siden var jeg heldig at støde på et Skovskadepar, som havde så travlt med at sidde og gøre kur til hinanden, at de ikke opdagede mig og jeg fik lov at lytte lidt til deres lavmældte sang. Hvis du har lyst til at møde Skovskaden, må du en tur ud på Amager Fælled og snige dig rundt. Han er derude i krattet, men han gemmer sig. Hold øje med den skinnende blå farve, som kun Isfuglen med sin fjerpragt kan gøre ham efter. Nogle år oplever vi et enormt stort antal Skovskader i Danmark. Det skyldes ungfugle som kommer hertil fra Sverige og Norge, hvis der ikke har været nok olden på træerne deropppe mod nord.

Billeder

Nikolaj Kirk -tak for lån

Kilder:

https://mst.dk/natur.../natur/artsleksikon/fugle/skovskade/

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=15390

https://www.naturbasen.dk/art/644/skovskade

https://da.wikipedia.org/wiki/Skovskade

https://www.skoven-i-skolen.dk/.../skovskade-garrulus...

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/.../fugle/skovskade

https://naturporten.dk/.../danmarks-dyr/fugle/item/skovskade

http://fuglehaandbogen.dk/.../uploads/2014/12/Skovskade.pdf

Forrige
Forrige

Får – Ovis aries

Næste
Næste

Vokshatte – Hygrocybe