Vokshatte – Hygrocybe

17. maj

I Danmark lever omkring 50 arter af Vokshatte og på Amager Fælled er der i dette efterår fundet fire arter forskellige arter: Papegøje-vokshat (Hygrocybe psitticina), Snehvid Vokshat (Hygrocybe virginea), Keglevokshat (Hygrocybe conica) og Voksgul Vokshat (Hygrocybe ceracea), så i dag kommer det til at handle om Vokshatte generelt og de fundne arter specifikt.

Svampe er nogle mystiske væsner, ikke plante og ikke dyr, men noget midt imellem eller helt ved siden af. De bliver som regel meget store, men er samtidig så små, at vi ikke kan se dem, og så lever de i al hemmelighed under jorden, hvor de snor sig sammen om planternes rødder i et gensidigt samarbejde. Når vi taler om svampe, så er det oftest deres frugtlegemer vi taler om, de dele af svampen der stikker op af jorden og hvis funktion det er at sende sporer ud i verden, så svampen kan finde nye græsgange. Langt de fleste svampes frugtlegemer kommer i alskens brune farver, fra den blegeste beige til den dybeste chokoladebrun, men engang imellem dukker de op i de mest forunderlige nuancer.

Voksgul vokshat er så skrigende gul at man næsten ikke kan undgå at få øje på den, når den titter frem i det grønne græs. Papegøje-vokshat er en ægte kamelæon, for den skifter farve fra grøn når den lige er kommet op af jorden, til karrygul inden den nedbrydes igen, og indimellem har den været olivengrøn og okkerbrun, sommetider endda turkisblå. Vi må antage den har fået navnet efter de mange smukke farver. Svampen er slimet, hvilket sætter lidt ekstra knald på farverne. Snehvid vokshat derimod, er som navnet antyder så hvid som nyfalden sne, hvilket giver den et overjordisk udtryk. Keglevokshatten bliver sort i farven hvis den får et tryk eller bliver beskadiget, men inden da har den en skøn rødbrun eller rødligt gul farve. I modsætning til Papegøje-vokshatten, så er Keglevokshattens hat tør og den kendes desuden på sin kegleformede hat. Nogle vokshatte har ingen nævneværdig duft, mens andre har en meget gennemtrængende lugt.

Svampe lever af at nedbryde biologisk materiale og langt de fleste af svampene findes derfor i skove, hvor der er mest dødt plantemateriale tilgængeligt, men selvfølgelig finder man svampe alle steder og dermed også i områder, hvor der ikke er helt så mange døde planter. Mange af svampene, måske endda dem alle, samarbejder med planter om at skaffe sig de nødvendige råstoffer for overlevelse. Planterne er gode til at lave kulhydrater og svampene er gode til at nedbryde mineraler og så bytter de simpelthen, så de får det de har for lidt af, i stedet for det de har meget af. Dette samarbejde har fundet sted så længe at planter og svampe er blevet afhængige af hinanden og de minder os med deres gevaldige netværk om, at alt er forbundet med alt andet.

Fælles for alle Vokshattene er at de foretrækker at leve i områder, der afgræsses og de tåler hverken gødning eller sprøjtegift, hvilket vil sige at de lever langt væk fra opdyrkede områder og de er på grund af denne sensitivitet overfor ødelæggelse af jorden en indikatorart for god overdrevsjord. Amager Fælled bliver et refugium for disse spraglede svampevæsner, for her kan de være i fred for landmænds og haveejeres trang til at sprøjte og gøde jorden i en uendelighed, i hvert fald noget tid endnu. En stor del af Vokshattene er sjældne her i landet og en mindre del temmelig almindelige, det gælder f.eks. Snehvid vokshat. Nogle Vokshatte vokser i rig mængde på bestemte lokationer, f.eks. vokser der en del Papegøje-vokshat ved Limfjorden, men er sjældne alle andre steder i landet. Men uanset Vokshattens nuværende status, så er langt de fleste Vokshatte truet på deres eksistens, fordi deres levesteder ødelægges af landbrug, gødning og forurening. Når Vokshattte vokser og lever på Amager Fælled, har vi pligt til at bevare deres levested, det er bl.a. derfor det er vigtigt, at der ikke bygges en by midt på fælleden.

Hvis man har fået lyst til at møde de farverige Vokshatte, så er det med at komme ud på Strandengen og lede efter dem i græsset. De er ikke så store, men tilgengæld vokser der ofte mange det samme sted, hvilket gør dem lidt mere iøjenfaldende. Hvis du finder dem, må du endelig tage billeder af dem og lægge dem op herinde, så vi andre kan nyde synet af de farverige svampevæsner i det november-grå vejr. Du kan finde Vokshatte helt frem til frosten tager over, og de tidlige arter dukker op allerede igen midt på sommeren, men det er lige nu, hvor planternes farver blegner og de visner bort, at vi har brug for Vokshattenes regnbue.

Billeder:

Frej Schmedes -tak for lån

Kilder:

"Politikens Svampebog", Knudsen og Petersen, Politikens Forlag, 2007

https://www.shroomi.dk/kegle-vokshat/

https://svampe.databasen.org/taxon/63639

https://www.naturbasen.dk/art/4245/kegle-vokshat

https://naturstyrelsen.dk/.../vokshatte-i-mols-bjerge/

https://roedliste.au.dk/data.asp?ID=609&gruppeID=90

https://www.kristeligt-dagblad.dk/.../paa-jagt-efter...

http://www.vestrehus.dk/Svampe/vokshat.htm

https://www.naturbasen.dk/art/4241/gul-vokshat