Blåmejse – Cyanistes caeruleus
Når vinteren nærmer sig begynder de første af vintergæsterne nordfra at indfinde sig på fælleden og det er da ingen hemmelighed at Københavns vilde baghave er et fantastisk sted at se på fugle. Vi får besøg af Sjagger til stor irritation for Solsorten, Kvækerfinker og Blåmejser fra den nordlige del af Skandinavien. Nogle år har vi mange fuglegæster på Amager Fælled, andre år er der knap så mange, men der er næsten altid nogle som holder vinterferie hos os. Hvor koldt koldt er, er åbenbart meget individuelt for Blåmejserne, for nogle af vores fugle flyver sydpå, andre bliver vinteren over og så får vi altså besøg af Svenske og Norske, måske endda Lettiske Blåmejser, som synes at her er dejligt varmt. Heldigvis er der plads til dem alle på fælleden og vi får lov at gå rundt og nyde lyden og synet.
Med sit gule bryst og sin himmelblå kalot minder Blåmejsen os midt i vinterens hvide sne os om at foråret nok skal komme og solen skal nok vende tilbage og kaste sin varme over os. I maj begynder Blåmejserne at danne par og bygge rede. De foretrækker at leve i hule træer, og fordi vi mennesker jo har en tendens til at rydde op og gøre alt til snorlige parker, er der mangel på egnede redesteder. Derfor sætter vi mejseboliger op, så de små fugle har et sted at placere reden. Den fores med mos og snart lægger hunnen en masse æg. Blåmejsen er Danmarksmester i æglægning, for den lille spurvefugl kan lægge helt op til 16 æg på en gang, og den mængde er der ingen andre fugle herhjemme der kan nærme sig. Det er dog mere almindeligt at der er 8-10 æg i reden. Det tager Blåmejserne ca. 14 dage at ruge æggene ud og ungerne fodres med insekter og larver som forældrene finder til dem. De vokser hurtigt og efter blot 18 dage er de klar til at flyve fra reden, men de vil stadig være afhængige af deres forældre en månedstid endnu. Det tager altså et Blåmejsepar omkring to måneder at få et helt kuld unger på vingerne, og da sommeren heldigvis varer mere end det, så får et forældrepar typisk to kuld i løbet af en sæson.
Blåmejser bliver ikke så gamle, for det er et hårdt liv at være en lille fugl og mange vil gerne spise Blåmejsesteg til aftensmad. Gennemsnitslevealderen for en Blåmejse er 2 år, men enkelte individer bliver helt op til 9 år gamle. De af vores Blåmejser der ikke trækker væk, har en tendens til at blive i det samme område hele deres liv, og dem som trækker sydpå om vinteren, kommer tilbage til det område, hvor de først stak næbbet ud af ægget. Når vi skaber en slange af ild omkring Lærkesletten er det for at sikre, at de væsner der lever på Amager Fælled, fortsat kan have et hjem.
Det kan godt være der findes mennesker der tænker: "Hvorfor skal vi beskytte Blåmejsen? Dem er der i tusindvis af her i landet, alene i min have måske hundrede!" og til dem svarer vi: Fordi den enkelte Blåmejse har ret til at leve, der hvor den lever, uden at vi skal forstyrre den eller forhindre den i det. Fordi alle væsner, uanset om de har vinger og fjerdragt, pels og evigt voksende tænder, eksoskelet eller klorofylfyldte blade, har ret til at leve deres liv i fred og ro for menneskets forstyrrende indgriben. Vi dominerer allerede en stor del af jorden med vores boliger og veje, friserede parker og ørkenlandbrug. Vi har allerede taget nok. Vi må overlade den resterende del til de vilde arter, det skylder vi dem og vores børn og deres børn og deres børn igen.
Billede:
Nikolaj Kirk -tak for lån
Kilder:
https://www.skoven-i-skolen.dk/.../bl%C3%A5mejse-parus...
https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=14620
https://www.naturbasen.dk/art/620/blaamejse
