Agermynte – Mentha arvensis
Jeg vidste godt Mynte lever ude på fælleden, for det har Jann Kuusisaari fra Spis Amager Fælled fortalt mig på en guidet tur for længe siden og for nyligt i en af hans skønne videoer fra den vilde fælled, men jeg havde aldrig mødt hende. Og så for et par uger siden stod hun i fuldt flor og struttede med sine blade og blomster i kanten af en af de stier jeg kender så godt. Fælleden er sandelig et skatkammer når ens dag på den måde bliver beriget med et nyt plantebekendtskab.
Der findes en del arter af Mynte-slægten (Mentha), men umiddelbart er de fleste nogle vi dyrker i vores haver, f.eks. Pebermynte (M. Piperita) og Grøn mynte (M. Spicata). I det vilde støder man oftest på Agermynte, Vandmynte (M. Aquatica) og krydsningsplanten Kransmynte (M. X verticillata). Agermynte krydser gerne med andre planter i mynte-slægten, hvilket kan resultere i f.eks. Kransmynte, en klassisk krydsning mellem Ager- og Vandmynte. Man kan kende Vand- og Agermynte fra hinanden ved at se på den øverste del af planten, hvor Agermynte har en bladroset i toppen og Vandmynte har blomster.
Mynte er i tusindvis af år blevet anvendt som krydderurt og medicinplante. Næsten alle de steder der vokser planter af Mynte-slægten, har den været anvendt som medicinplante og af alle de mange anvendelser går maveonde igen som en af de lidelser planten er gavnlig imod. Mynte har en afslappende effekt på tarmens muskler og den virker derfor godt mod kramper og kvalme. I dag bruger man Pebermynte, fordi denne variant indeholder flest af de aktive plantestoffer, men tidligere har man anvendt de lokalt voksende Mynte-arter. Udover mave-tarmlidelser er planter af Mynte-slægten blevet brugt mod alle mulige andre sygdomme gennem tiderne. Hildegard af Bingen skriver om Agermynte "Den der har dårlige øjne, bør knuse denne urt og lægge dette på øjnene med et stykke klæde, så vil dårligdommen trækkes ud. Den, som har en kold mave og er ude af stand til at fordøje mad, bør spise ager-mynte rå eller kogt med kød eller fisk. Det vil varme maden op så fordøjelsen sikres." citat fra "Hildegards urtebog" af Anemette Olesen, 2017. I middelalderen har man strøet Mynte på gulvet mod utøj og for at forbedre luftkvaliteten.
Ifølge de græske myter opstod planterne af Mynte-slægten, da Persefone trampede nymfen Mentha i stumper og stykker. Det kan virke meget brutalt af Persefone sådan at trampe på en nymfe, men det forholdt sig således at Persefones ægtemand og underverdenens hersker, Hades, havde kastet sine liderlige øjne på Mentha og det blev Persefone aldeles rasende over. Hvor Menthas blod ramte jorden voksede planter frem med en aldeles forførende duft og alle vores mynte-arter stammer fra denne ur-mynte. Mynte knyttes af denne grund til dødsriget, men den siges også at være et kraftigt elskovsmiddel, som man ifølge Aristoteles bør være forsigtig med at indtage.
Agermynte foretrækker at slå sine rødder løs i fugtig jord, og det glæder mig usigeligt at denne skønne plante lever i fred og fordragelighed ude på Amager Fælled. Hvis du gerne vil møde hende, så vokser hun flere steder langs de mindre trampede stier, bl.a. er hun set langs kofoldene.
Billeder:
Terese Verbena
Kilder:
"Hildegards urtebog", Anemette Olesen, forlaget Skarresøhus, 2017
"Lægeplanter og trolddomsurter", Harald Nielsen, politikens forlag, 1965
"Urt!", Rikke Goerlich, DR, 2006
https://www.naturbasen.dk/art/7784/ager-mynte
http://www.luontoportti.com/suomi/da/kukkakasvit/ager-mynte
https://www.danskeblomster.dk/Agermynte.html
https://da.wikipedia.org/wiki/Agermynte
https://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1...
http://linnaeus.nrm.se/flora/di/lamia/menth/mentarv.html
