Almindelig Røn – Sorbus aucuparia

Noget af det bedste ved det tidlige efterår er de mange frugter og bær, der modnes og er klar til at blive plukket, spist, syltet og gemt til vinteren. Nogle frugter lader vi dog sidde på træerne, de er sure siger vi i kor med ræven. Det gælder bl.a. Rønnetræets smukke røde bær, og så hænger de så dekorativt og sørger for at fælleden vinteren igennem er et af de absolut bedste fuglekiggersteder i København. Fuglene elsker nemlig rønnebær, for selvom vi måske synes de er sure, så giver den første frost bærrene sødme og så går fuglene til fadet. Rønnetræets latinske artsnavn betyder da også "til at fange fugle med". Vi kan faktisk også godt spise Rønnebær og de indeholder store mængder af c-vitamin. Bærrene kan syltes, tørres og saftes, men for mange af dem på en gang giver mavepine. Hvis man ser godt efter, så ligner Rønnebær bitte små æbler, med den samme femtakkede stjerne, hvor blomsten har siddet. Inde i hvert bær sidder tre frø og fuglene hjælper træet med at sende hendes frøbørn langt ud over det ganske land. Sommetider lander et frø i en grenhvelving på et andet træ og hvis en lille Røn vokser frem der, uden at røre jorden, så kaldes den en flyverøn og et sådant træ er meget magisk, hvis man spørger heksene eller de overtroiske.

Røn er nøjsom, hun kan vokse selv på meget magre jorde og så er hun en af pionererne. Ligesom Birketræet (Betula spp) er Rønnetræet et af de første træer til at erobre nyt land, til gengæld tåler træet skygge meget dårligt og udkonkurreres derfor hurtigt af skovtræerne. Der findes flere end 100 arter af Røn verden over og i Danmark lever der syv vilde arter, men man kan sikkert finde mange flere, som med fuglenes hjælp er stukket af fra folks haver. Røn er tidligere blevet brugt til at lave forskellige redskaber af og fordi veddet er meget stærkt har det endda været brugt til at lave tandhjul af i ældre tider. Rønnebærtræet har levet her i landet siden isen trak sig tilbage for 10-15.000 år siden. Man kan dog ikke helt enes om, hvor navnet Røn stammer fra. En teori går på at det kommer af det oldnordiske ord "reynir", der betyder rød, og hentyder til veddets rødlige farve. En anden teori hælder til at ordet stammer fra sanskrit "runa", der betyder troldkarl eller det oldnordiske ord "rún", der betyder noget i retning af hemmelighedsfuld tale. De to sidste forklaringer peger på at Røn igennem tiden er blevet betragtet som et ganske magisk træ.

Røn er måske det træ af alle træer, som besidder den stærkeste beskyttelsesmagi. Ifølge folketroen bindes kors af rønnetræ med rødt bånd og hænges op i hjemmet, over vuggen og i stalden, for at beskytte voksne, børn og husdyr mod onde hekse, trolde, feer, lynnedslag og alskens ulykker. Både Skandinaverne og Romaerne satte rønnebærtræ ind i deres både og vogne, så de havde træets beskyttelse med sig på deres rejser. Hvis man skal på en farefuld færd kan man fylde lommerne med Rønnens bark eller lave sig en halskæde af de røde bær trukket på en rød tråd, og hvis en ond heks nærmer sig, så kan man slippe af med hende ved at slå hende med en rønnekæp, for da kommer selveste djævelen og tager hende med sig til helvede. Hvis du har mulighed for det, så kan du plante Røn ved dit hus, gerne et træ i hvert verdenshjørne, og så vil dit hjem være evigt beskyttet mod alt ondt. Der vokser kun ganske få Rønnebærtræer på Amager Fælled, men lad os håbe det er nok, til at beskytte dette fantastiske vilde område mod politikernes vanvid.

Hvis du har fået lyst til at møde Rønnetræet, så må du lede efter hende i den sydlige kofolds nordlige ende, lige ved den sti, der strækker sig hele vejen gennem fælleden fra nord til syd, der står et par træer og lokker fugle til med sure røde bær.

Kilder:

"Under the Witching Tree", Corinne Boyer, Troy Books, 2016

"Danmarks Træer og Buske", Møller og Staun, Koustrup og Co, 2015

https://www.skoven-i-skolen.dk/.../r%C3%B8n-almindelig-r...

https://mst.dk/natur.../natur/artsleksikon/froeplanter/roen/

https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_r%C3%B8n

https://www.rolv.no/urtemedisin/medisinplanter/sorb_auc.htm

Forrige
Forrige

Agermynte – Mentha arvensis

Næste
Næste

Dragen på Lærkesletten