Jordbærkløver – Trioflium fragiferum

Hvis man bevæger sig ned fra bakkerne og kigger i græsset ved siden af den sti der løber mellem de to små bakker og den store, så får man øje på en forunderlig kløver, som i den grad forsøger at give sine frø en god start. Da jeg for at par dage siden kom forbi, havde jeg aldrig før mødt Jordbærkløver, men jeg vidste de eksisterede og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var sådan en fætter, jeg var stødt på. De ligner virkelig et bær, men nærmere hindbær end jordbær, vil jeg mene. Det spøjse udseende får kløveren først når den er afblomstret, så pustes frøstanden op og det er nu kløveren ligner et bær. Der er selvfølgelig en god grund til, at Jordbærkløver sådan puster sig op, for på et tidspunkt slipper den luftfyldte frøstand sit tag i planten og som en lille luftballon vil vindene blæse den og plantens frø-afkom til et nyt og gunstigt sted. Hele affæren med at puste sig op, giver altså Jordbærkløver en fordel i forhold til at få sine frø spredt, og det synes jeg er ganske smart fundet på. De fleste mennesker ønsker sig det bedste for deres børn, og vil gøre meget for at de skal få de bedste vilkår i livet, således gælder det også for Jordbærkløver og vi må håbe, at hendes strategi virker, og at vinden vender rigtigt den dag frøstanden slipper stænglen, så hendes blomsterbørn bliver blæst mod Strandengen og ikke mod den beton-truede Lærkeslette.

Jordbærkløver er en karakterplante. Karakterplanter er de planter biologer kigger på, når de vil afgøre, hvilket biologisk område, der er tale om. Karakterplanter vokser altså typisk under ganske specielle forhold, og det er viden om disse, der gør at man kan afgøre områdets miljømæssige forhold. Jordbærkløver elsker saltholdig jord og han vokser dermed helst langs kysterne, og allerhelst på strandenge, så det er faktis ikke så mærkeligt at man finder ham lige der ved bakkerne, hvor den gamle strandeng i sin tid mødte havet. Jordbærkløver er således en af de planter, man ser efter, når man vil afgøre om der er tale om en strandeng. Der findes omkring 250-300 arter af Kløver (Trifolium) og de fleste foretrækker at leve i de tempererede egne af verden, alligevel er de dog godt spredt og kun i Australien vokser ingen kløver, i hvert fald ikke uden at mennesker har bragt dem med sig. Kløverslægten hører til Ærteblomst-familien (Fabaceae) og en af de særlige egenskaber ved arter i Ærteblomstfamilien er, at de samarbejder med Knoldbakterier fra slægten Rhizobium om at danne kulstof om til ammoniak, et kvælstof, som når planter og bakterier dør tilføres jorden, så nye planter kan have gavn af det. Som tak for denne tjeneste fodrer Kløver bakterierne med kulstof. Da begge væsner har gavn af opgavefordelingen kalder vi det en symbiose.

Hvis du har fået lyst til at møde Jordbærkløver, og den oplevelse synes jeg du skal give dig selv, så tag på picnictur eller gåtur, løbetur eller cykeltur til bakkerne og rod lidt i græsset ved deres fødder. Og når du er der, så gå op til toppen af den store bakke og kast et blik mod Vandrehjemmet der ligger på Lærkesletten og forestil dig så den nye bydel, som efter Borgerrepræsentationens plan vil skyde op fra Vejlands Allé og helt til foden af den bakke du står på. Hvis du synes det virker som en rigtig dårlig idé at bygge lige der, så støt op om Amager Fælleds Venners kamp for at bevare hele Amager Fælled vild, til gavn for alle væsner Giv et like til facebook-siden Amager Fælleds Venner https://www.facebook.com/groups/amagerfaelledsvenner/ , støt økonomisk med et bidrag på mobilepay 22112 (indsamlingen er godkendt af indsamlingsnævnet), hold øje med aktioner, folkeringe og demonstrationer på facebooksiden. Og hvis du orker det, så skriv til din lokalpolitiker i Københavns kommune, at du ønsker at hele Amager Fælled skal bevares vild for fremtidens generationer. Et kommunalvalg nærmer sig, så mon ikke de snart begynder at lytte til de borgere, de er valgt for at tjene?

Billeder

Terese Verbena

Kilder

https://www.naturbasen.dk/art/4184/jordbaer-kloever

https://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=206

https://www.danskeblomster.dk/jordbaerkloever.html

https://denstoredanske.lex.dk/jordb%C3%A6rkl%C3%B8ver...

https://agger.nationalparkthy.eu/pa-jorden/jordbaer-klover/

http://www.fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=653

https://denstoredanske.lex.dk/kl%C3%B8ver

https://da.wikipedia.org/wiki/Kl%C3%B8ver

https://da.wikipedia.org/wiki/Knoldbakterie

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86rteblomst-familien

https://da.wikipedia.org/wiki/Jordb%C3%A6rkl%C3%B8ver

Forrige
Forrige

Rådyr

Næste
Næste

Prikbladet perikon