Vorterod – Ranunculus ficaria

Som det latinske navn antyder, hører Vorterod til Ranunkelfamilien (Ranunculaceae) og denne lille plante blomstrer som den første af alle Ranunklerne. Vorterod vil helst vokse i skovbunden, og hvis man har besluttet sig for at leve dernede ved træernes rødder, og også har brug for solens stråler, så bliver man nødt til at være tidligt på den. Derfor vågner Vorterod allerede af sin vinterdvale i marts og i april åbner hun sine blomster. Hun skynder sig at lokke insekterne til, så hun kan få sine frø bestøvet inden træerne dækker for lyset med deres blade. I løbet af sommeren, når skovbunden ligger i skygge, så visner Vorterod bort og går i dvale. Vorterod kan bedst lide at bo steder, hvor jorden er næringsrig og hun findes derfor i de samme områder af fælleden, som Brændenælde (Urtica spp.). Amager Fælleds jord er i nogle områder næringsrig og i andre områder ganske næringsfattig. Strandengen og den nordlige del er f.eks. næringsfattige og det er der nogle planter, som elsker, bl.a. nogle af Gøgeurterne (Dactylorhiza spp.). Andre steder er jorden mere næringsrig, hvilket ofte afsløres af Brændenælde. Selvom Vorterod foretrækker skovområder, så findes hun også i krat og på mere åbne steder, men der skal være fugtigt for at hun rigtigt kan sprede sig.

Vorterod er hjemmehørende i Danmark og en af de gamle medicinplanter. Ifølge signaturlæren bruges Vorterod mod vorter, hæmorider og andre lignende hudlidelser, fordi rødderne ligner vorter. Signaturlæren var populær over hele Europa i 1500- og 1600-tallet, og princippet er at Gud har efterladt tegn til mennesket i planterne, så vi ved at studere disse tegn kan erkende, hvilke lidelser de enkelte planter er gavnlige mod. Ligner en plantes rod vorter, er det fordi saften fra roden er virksom mod vorter. Er bladene på Perikon (Hypericon perforatum) fyldt med huller, er det fordi denne plante heler huden, hvis man er blevet stukket af alt fra biens brod til et rustent søm. Paracelsus skriver om signaturlæren: "Ligesom Gud har skabt alle sygdomme, har han også skabt et middel for hver af dem. De findes overalt i naturen, thi hele verden er et apotek, og Gud er den øverste apoteker." Men det kan altså ikke anbefales at bruge Vorterods saft på huden, for planten indeholder stofferne anemonin og protoanemonin, som begge irriterer huden og kan give fotodermatitis. Næsten alle Ranunkler indeholder giftstoffer, der irriterer huden, det samme gælder Anemonerne (Anemone spp.), der har lagt navn til de giftige plantestoffer. I middelalderen brugte tiggere f.eks. Tiggerranunkels (R. sceleratus) saft til at fremkalde bylder på huden, så folk skulle få medlidenhed med dem.

Nogle haveejere bryder sig ikke om Vorterod, andre synes hun er en smuk buddækkende plante, og Vorterod har da også en tendens til at brede sig over store områder. Planten er tvekønnet, idet blomsterne har både hanlige og hunlige anlæg, den bestøves af insekter, særligt små biller er glade for at vimse rundt i hendes blomster, men da bestøvning ikke altid resulterer i levedygtige frø, har planten også en anden strategi: Vorterod danner små yngleknopper ved bladene, og når planten er visnet bort over sommeren, så ligger disse knopper tilbage og venter på det kommende forår, hvor de så vil spire. Disse yngleknopper overføres let til nye områder og det er sådan planten breder sig ud.

Hvis du har fået lyst til at møde denne lille Ranunkel, skal du se efter de smørgule blomster, men da alle Ranunkler har disse skinnende blomster, må du holde øje med bladenes form. Vorterod har hjerteformede blade, men runde i spidsen, de andre arters blade har alle mulige andre former.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle jer, der læser med Da jeg begyndte at skrive disse små tekster om alle de vilde væsner, der findes på fælleden, troede jeg ikke rigtigt på,
at nogen overhovedet ville finde det interessant og nu er der flere end 500 der følger med! Tak for jer og tak for væsnerne derude.

Billede:
Terese Verbena

Kilder:
"Lægeplanter og trolddomsurter", H. Nielsen, 1965, Politikens forlag
"Vilde blomster" N. Fletcher, 2004, Aschehoug
"Giftige planter" P. Mølgaard, 2014, Koustrup & CO
https://www.skoven-i-skolen.dk/.../vorterod-ranunculus...
https://www.havenyt.dk/.../dyrkningsmetoder/ukrudt/531.html
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/.../planter/vorterod
https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2686
https://naturporten.dk/.../danmarks.../urter/item/vorterod
https://www.medicinurter.dk/herbarium/vorterod-almindelig
https://naturguide.dk/vorterod-et-tip-fra-himlen/
https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_vorterod