Følfod - Tussilago farfara

I modsætning til de fleste andre planter, som lægger ud med at brede de grønne blade ud, så stikker Følfod (Tussilago farfara) som det første sit solgule hoved frem af jorden, og først langt senere folder hun sine blade ud. I år mødte jeg den første Følfod midt i marts, men hun kan faktisk ses allerede i januar, hvor solens stråler vækker hende af vintersøvnen. Sammen med Erantis og Vintergæk er hun fælledens forårsbebuder og insekterne er da også glade for Følfod, for hendes mange små blomster er fulde af nektar og pollen.

Følfod har været benyttet som lægeplante, særligt mod hoste, men i 1980'erne opdagede man at planten indeholder stoffet pyrrolizidinalkaloidet senkirkin der er kraftfremkaldende og skader leveren. Indtil 1984 kunne man købe hostestillende the, som indeholdt Følfod, men planten er i dag forbudt at sælge som naturlægemiddel og fødevare. I middelalderen brugte man afkog af Følfod, Hyldeblomster og Natskygge mod pestbylder, brandsår og betændte sår. Plantens latinske navn, Tussilago, peger på den mest almindelige anvendelse som hostemedicin, tussi betyder nemlig hoste. Følfod har fået sit danske navn, fordi hendes blade ligner hestehove, på norsk og svensk kaldes hun Hestehov.