Amager Fælleds Venner deltager i Affaldsindsamling

Igen i år deltager borgergruppen Amager Fælleds Venner i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling. Søndag den 6. april 2025 mellem klokken 10 og 14 samler vi affald på vores allesammens fantastiske Amager Fælled.

Kom og hjælp med til at gøre Amager Fælled flot og forårsklar! Lad os prøve at blive så mange, at vi kan dække hele Fælleden. Det vil være godt, hvis nogle kommer på cykler, så vi kan nå ud i de yderste hjørner.

Vi har en rullende start mellem kl. 10 og 13. I denne periode kan I komme til Amager Fælleds hovedindgang overfor DR Byen. Her vil der blive udleveret affaldssække og være mulighed for lån af snappere. Aflevering af affald og lånt materiale kan ske frem til klokken 14 samme sted.

Mødested ved hovedindgangen til Amager Fælled overfor DR Byen

Forrige
Forrige

Dokumentation om giftgrund

Næste
Næste

Amager Fælleds Venner holder oplæg til borgermøde på Christiansborg om beslutningsprocesser