Amager Fælleds Venner protesterer over camping på Fælleden
I forbindelse med afvikling af verdensmesterskaberne i BMX Racing i perioden 14. juli til 10. august i år vil Københavns Kommune bruge de to boldbaner i det sydvestlige hjørne af Amager Fælled til campingplads for nogle af deltagerne. Efter planen skal der være både telte, campingvogne og biler i en periode.
Det vil “betyde en yderligere belastning af naturen på Amager Fælled, der i forvejen er voldsomt udfordret af det igangværende byggeri og dets medfølgende larm, lysforurening m.m.”, skriver Amager Fælleds Venner i et høringssvar til ansøgningen fra Københavns Kommune.
Derfor opfordrer vi til, at Fredningsnævnet, der skal give tilladelse til campingpladsen på det fredede område, siger til kommunen, at den skal finde et andet sted til campisterne, hvor det ikke går ud over naturen.