Amager Fælleds Venner sender åbent brev til kommunens Teknik- og Miljøudvalg

Københavns Kommune siger, at indsamlingen af stor vandsalamandere i krattet på det planlagte byggeområde midt i naturen på Amager Fælled nu er afsluttet, og at bygherre kan gå videre med anlægsarbejdet. Men der er kun indsamlet ni eksemplarer af den fredede vandsalamander, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv.

Amager Fælleds Venner mener, at det lave antal hænger sammen med, at indsamlingen ikke er foregået efter faglige standarder. Der har været alt for få fælder og indsamlingsperioden har været for kort. Konsekvensen er, at der er stor risiko for drab på vandsalamandere.

Den 19. juni sendte Amager Fælleds Venner et åbent brev til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune for at gøre politikerne opmærksomme på, at kommunen er ansvarlig, hvis der sker drab på store vandsalamandere, fordi indsamlingen ikke er foregået korrekt.

“Vi appellerer kraftigt til, at Københavns Kommune som myndighed øjeblikkeligt stopper Fælledby P / S habitatødelæggende fremfærd og får uddybet og verificeret, at VVM (Miljøvurderingen) overholdes”, står der i det åbne brev.

Læs brevet i sin helhed her: https://bit.ly/3bms92L

De vedhæftede hastehenvendelser til Miljøstyrelsen, der refereres til i det åbne brev kan læses her:
Hastehenvendelse 1 af 24. maj https://bit.ly/3xxdNVC
Hastehenvendelse 2 af 31. maj: https://bit.ly/3Qbv0vm

Forrige
Forrige

Nyt fra Koordinationsgruppen i Amager Fælleds Venner

Næste
Næste

Miljøstyrelsen giver grønt lys til individdrab af Stor Vandsalamander på Amager Fælled