Miljøstyrelsen giver grønt lys til individdrab af Stor Vandsalamander på Amager Fælled
Der bor stor vandsalamandre på Amager Fælled, hvor Fælledby P/S planlægger at opføre 3000 nye boliger. I løbet af vinteren og foråret fældede Fælledby P/S alle træer og buske på området kendt som Tornsangerland og opsatte paddehegn og fælder, som skulle sikre, at Tornsangerland var tømt for den EU-fredede stor vandsalamander, inden de kunne få lov til at fortsætte deres arbejde.
Siden da er der kun blevet indfanget ni stor vandsalamandre. Den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE skriver ellers i deres rapport, at de skønner, at der findes en population på 110 stor vandsalamandre på Tornsangerland. På trods af det lave antal indfangede stor vandsalamandre har Miljøstyrelsen nu alligevel givet Fælledby P/S grønt lys for næste fase. Denne fase indebærer både etablering af stendige, flytning af paddehegn, rydning af krat, optagning af rødder og jordkomprimering. Fælderne til indfangning af stor vandsalamander er allerede blevet fjernet!
Det er dybt bekymrende. Miljøstyrelsen har givet Fælledby P/S en dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen, som mangler faglig fundering ift. fangstprocedurer – herunder kravet om antallet af fælder, som er et alt for lille antal til reelt at kunne tømme området for stor vandsalamander.
Fælledby P/S overholder desuden ikke dispensationsreglerne. Fælledby P/S har ikke levet op til Miljøstyrelsens krav om en indsamlingsperiode på 25 dage med den rette minimumstemperatur og fugtighed. Det er derfor meget muligt, at vejrforholdene har påvirket antallet af stor vandsalamandre, det har været muligt at indfange.
Den 24. og 31. maj sendte Amager Fælleds Venner to hastehenvendelser til Miljøstyrelsen, der påpeger disse alvorlige overtrædelser, Amager Fælleds Venner insisterer fortsat på, at vores hastehenvendelser bliver behandlet inden bygherre fortsætter med habitatødelæggende handlinger. Det er Miljøstyrelsens opgave som myndighed at beskyttede truede arter, udstede fagligt funderede dispensationer og håndhæve dispensationsvilkår og gældende lov. Vi må stille dem til ansvar!
----------------------------------------------------------------
Miljøstyrelsen accepterer, at bygherre ignorerer dispensationsvilkår, og Miljøstyrelsen accepterer overtrædelse af forbud i artsbekendtgørelsens § 10, stk.1, nr.1, §11 stk.1, §14 stk.1 og § 15 stk.1 mod individdrab. Derved understøtter MST tilsidesættelsen af både faglighed og juridiske reguleringer. Dette sker gennem:
1) MST accepterer, at bygherre Fælledby (Sweco) ikke overholder de givne dispensationsvilkår og faglige vejledninger. MST godtager, at Fælledby løbende ændrer deres dokumentation og forklaringer.
2) MST udsteder en dispensation til artsfredningsbekendtgørelsen, som ukritisk accepterer bygherres forslag. Det antal fælder, som MST har godkendt gennem dispensationen, lever ikke op til de faglige vejledninger (de engelske som de selv henviser til –”Great crested newt mitigation guidlines, English Nature 2001”). Antal opstillet fælder svarer kun til 20 % af det antal, som burde være opstillet. Derfor kan området ikke betragtes som tømt for stor vandsalamander, og individdrab af bilag 4 art er meget sandsynlig – hvilket der ikke blev givet dispensation til.
Alle Amager Fælleds Venner opfordres til at holde øje med Tornsangerland på Amager Fælled: