Amager Fælleds Venner sender nye oplysninger til EU i klagesag om Natura 2000-områder

Tilbage i august 2022 klagede Amager Fælleds Venner til EU-kommissionen over  Danmarks mangelfulde udpegning af beskyttede naturområder. Det drejer sig om de såkaldte Natura 2000-områder, der er særligt beskyttet natur, hvor der er krav om overvågning og rapportering om naturens tilstand. Amager Fælled angives i klagen som et eksempel på et område, der burde have være udpeget.

Danmark er det land i EU, der har færrest Natura 2000-områder. Vi har kun udpeget omkring ni procent af landarealet som Natura 2000. Der er efter vores mening noget, som tyder på, at Danmark undlader at udpege områder, der opfylder kriterierne for at blive Natura 2000-områder, når der i det pågældende område er planer om anlægsprojekter.

I december 2022 meddelte EU-kommissionen, at den ville behandle klagen. Men det er endnu ikke sket. I november sidste år fik vi så besked fra EU om, at det tager længere tid end forventet, men at de arbejder på sagen. 

Amager Fælleds Venner har nu sendt en ny henvendelse til EU-kommissionen. Heri påpeger vi, at Biodiversitetsrådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, som skal rådgive den danske regering, mener, at kun 1,6 procent af det danske landareal inklusiv søer og vandløb kan betragtes som beskyttet natur.

Biodiversitetsrådets forperson Signe Normand, der er professor i biologi på Aarhus Universitet, påpeger, at over 40 procent af de danske Natura 2000-områder har infrastruktur, skov- eller landbrugsproduktion og ikke kan betragtes som beskyttet natur. 

Nu afventer vi spændt på svar fra EU-kommissionen.

Læs brevet til EU-kommissionen her.

Foto: Niels Lyksted

Forrige
Forrige

Amager Fælleds Venner afslører: Langt mere giftig jord end planlagt skal fjernes fra Fælledbys byggeplads

Næste
Næste

Amager Fælleds Venner ønsker ikke tæt byggeri ved Bella Center Nord