Flertal i ny borgerrepræsentation kan stoppe byggeriet på Amager Fælled

Ved kommunalvalget i 2017 sejrede de partier, der gerne ville bygge på Amager Fælled. De fire partier - SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet -, der var imod byggeriet, manglede imidlertid kun ét mandat for at opnå flertal.

Ved kommunevalget 2021 fik de fire partier 29 borgerrepræsentanter. Hertil kommer, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti nu støtter, at der ikke skal bygges. Det giver i alt 31 borgerrepræsentanter, og det udgør et klart flertal. Der skal 28 til et flertal.

SF og Radikale valgte i 2018 at gå med i aftalen om byggeriet med de partier, der gerne vil bygge – med det mål at begrænse skaden. SF og Radikale har flere gange sagt, at de kun gik med, fordi der ikke var et flertal for at sige nej til det. De seks partier, der ikke ønsker byggeri på Amager Fælled, har nu flertal til at stoppe byggeriet.

Planloven (§14) giver kommunen lov til at nedlægge forbud mod, at det, der er vedtaget i lokalplanen, bliver gennemført. Kommunen kan derefter lave en ny lokalplan for det planlagte byggeområde på Amager Fælled og udlægge det til grønt område.

Kommunen kan gøre tilsvarende for Stejlepladsen i Sydhavnen.

Det kan indebære, at bygherren Fælledby kræver erstatning for afholdte udgifter. Kommunen skal også være indstillet på at kompensere udviklingsselskabet By & Havn for manglende indtjening. Kommunen kan overføre penge til By&Havn uden, at der skal tages af de penge, kommunen må bruge til bygge- og anlægsopgaver (plejehjem, veje, pladser, institutioner o.l.).

Kommunen har pengene. By & Havn havde regnet med at tjene 1,6 mia. kr. på byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen. Hertil kommer erstatning for afholdte udgifter. Kommunen har både masser af penge i kassen og årlige overskud. Alene i 2020 havde kommunen et overskud på 3,4 mia. kr. De fleste af disse penge gik blot i kassen.

Kommunen kan derfor både stoppe byggeriet og betale.