Nyt fra Koordinationsgruppen i Amager Fælleds Venner

En del af koordinationsgruppen i Amager Fælleds Venner har igen været samlet for at planlægge den fortsatte kamp for den uerstattelige bynære natur på Amager Fælled.

Den centrale debat på mødet var vores retssag mod klagenævnene, hvor vi den 12. december får besked om, hvorvidt byretten erklærer nyt byggestop på Amager Fælled. Der bliver et arrangement klokken 13 på dagen, hvor vi sammen bliver orienteret om byrettens beslutning. Der kommer nærmere orientering ud.

Medierne bliver opfordret til at deltage i arrangementet. Vi sender derudover også pressemeddelelse ud om eftermiddagen.

Uanset afgørelsen fortsætter kampen for Amager Fælled. Den egentlige retssag mod klagenævnene er den 11. og 12. maj samt den 1. og 2. juni næste år.

På mødet planlagde vi også vores deltagelse i julemarked i Kulturhuset på Islands Brygge den 3. december. Her vil Amager Fælleds Venner have en bod. Arrangementet er fra klokken 10-15.

Du kan læse mere om vores deltagelse i julemarkedet her: https://fb.me/e/2q5UV5F87

Desværre glemte vi at tage foto af os selv, så opslaget kommer med et foto fra et af vores tidligere møder.

Forrige
Forrige

Flertal i ny borgerrepræsentation kan stoppe byggeriet på Amager Fælled

Næste
Næste

Det er politisk spin, når S, R og SF stiller forslag om at omdanne græsplæner på Amager Fælled til vild natur