Tredje dag i Byretten: Fronterne trækkes op mellem klagenævnene og Amager Fælleds Venner
Billedet viser vores seje advokathold med Louise Faber, Johan Løje og Emil Rosenkvist Ekblom.
TREDJE DAG I BYRETTEN: FRONTERNE TRÆKKES OP MELLEM KLAGENÆVN OG AMAGER FÆLLEDS VENNER
I dag var det tredje retsmøde i den sag, Amager Fælleds Venner har anlagt mod Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Vi mener, at klagenævnenes afgørelse i december 2021, der sagde god for byggeplanerne på Amager Fælled, er i strid med reglerne for miljøvurderinger og lokalplaner.
På dagens retsmøde fortsatte Johan Løje, advokat for Amager Fælleds Venner, med sin procedure, hvor han fremlagde foreningens synspunkter. Derefter fik Britta Moll Bown, advokat for klagenævnene, ordet til procedure.
Johan Løje fokuserede på det problematiske i, at nævnene i deres endelige vurdering har inddraget nye rapporter og undersøgelser, som ikke har været ude i offentlig høring. Han understregede, at borgerne ifølge EU-reglerne har en retslig garanti for, at der gennemføres en høring med adgang til alle oplysninger med relevans for beskyttelse af miljøet.
Den miljøvurdering der forelå, da Københavns Kommune besluttede byggeprojektet på Amager Fælled og sendte det ud i høring, var behæftet med en række fejl og mangler. Det klagede Amager Fælleds Venner over. Klagenævnene bad derefter bygherren Fælledby om yderligere oplysninger, der kunne dokumentere miljøvurderingens konklusion om, at projektet kan gennemføres uden skader på områdets dyre- og planteliv. De nye undersøgelser fik klagenævnene til efterfølgende at sige god for miljøvurdering og lokalplan.
– Der er tale om nyt materiale med brug af en helt ny metode til at vurdere områdets økologiske funktionalitet på. Det burde helt klart have været ude i offentlig høring. Alle de nye notater og rapporter er foretaget på foranledning af bygherre. Der er ingen uafhængig kontrol. Alle kendte formålet, de skal rette op på manglerne i den oprindelige miljøvurdering. Alene det gør, at det kan være problematisk, sagde Johan Løje.
– Hvis retten stadfæster klagenævnenes afgørelse, vil det betyde en væsentlig retslig usikkerhed, hvor en bygherre kan undlade at oplyse sagen korrekt fra start for efterfølgende at reparere på det. Jeg mener, at reglerne er ganske klare. Klagenævnene kan ikke inddrage nye oplysninger uden, at de kommer i høring, tilføjede han.
Britta Moll Bown var lodret uenig i Johan Løjes udlægning af sagen. Hun afviste, at der er tale om helt nye oplysninger. Efter klagenævnenes vurdering er der tale om supplerende oplysninger, som de var forpligtigede til at tage med ind i behandlingen af sagen.
Ligesom Johan Løje henviste Britta Moll Bown til en række domme fra både danske domstole og EU-domstolen. Men de to advokater havde meget forskellige udlægninger af dommenes betydning.
Klagenævnene er enige i, at den oprindelige miljøvurdering ikke var tilstrækkelig, men mener, at de nye rapporter og notater blot uddyber vurderingerne i rapporten og supplerer rapportens konklusion om, at projektet kan gennemføres uden skade på den økologiske funktionalitet.
– Miljø- og Fødevareklagenævnet anser det for godtgjort, at de supplerende oplysninger alene fortalte mere om det samme. Sagsøger har ikke krav på at få en sag hjemvist, fordi der kommer supplerende oplysninger. Nævnet har inddraget både sagsøgers, kommunens og bygherres oplysninger og sagsøger har haft adgang til de supplerende oplysninger, der alene har haft karakter af en uddybende vurdering, erklærede Britta Moll Bown til slut.
Retssagen fortsætter på torsdag den 12. oktober klokken 9.30 i retssal 1 i Københavns Byret. Alle er velkomne til at overvære retsmøderne.