Almindelig Vedbend – Hedera helix

Vedbend bryder sig egentligt ikke om frost, og den foretrækker at leve lidt mere sydligt, hvor der er varmere, men fordi vi har meget kyst her i landet, har planten sneget sig herop. Der er generelt lidt varmere ved kysten, selvom det ikke altid føles sådan, og klimaforandringer med mildere vintre som følge, har betydet at Vedbend har gode vækstvilkår og den er nu krøbet langt ind i landet.

Vedbend vokser langs jordoverfladen, altså indtil den støder på en forhindring, f.eks. en husmur eller et træ, så viser den lidet udseende, krybende plante, hvilke enorme kræfter den rummer. Når først planten har fået fat i et træ eller en klippeside, så giver den ikke slip igen og du kan hive og slide så meget du vil. Det er Vedbends stærke luftrødder, der gør den i stand til at holde så godt fast på forskellige overflader. Luftrødder, elle hæfterødder, er små rødder, der vokser ud fra planten forskellige steder på stænglen og borer sig ind i den overflade der er til rådighed. Vedbend er en ud af kun fem arter af selvklæbende planter. De andre er: Klatrehortensia, Benved, Vildvin og Trompetblomst.

Når Vedbend er klatret tilstrækkeligt langt op mod lyset, og hun holder meget af lys, går planten ind i en ny fase. Man kalder de to faser; den unge fase, mens planten klatrer og den voksne fase, når Vedbend holder op med at danne luftrødder. I stedet for sine luftrødder, skyder hun nu nye grene ud til siderne. Langsomt bliver Vedbend mere buskagtig at se på, og fra nu af vil planten hvert efterår sætte smukke blomster og danne sine giftige bær. Bærrene er dog ikke giftige for fugle, som æder dem og på den måde spreder hendes frø til fjerne egne, hvor nye Vedbendplanter vil slå sig ned, krybe langs med jorden i deres søgen efter noget som kan løfte dem op i lyset. Vedbend er insektbestøvet og giver et godt måltid til insekterne sent på sæsonen, fordi hun ikke blomstrer før ind i september og oktober. Blomsterne dufter ilde og Vedbend bestøves typisk af Fluer og Gedehamse. Vedbend kan blive 20-30 meter høj.

Navnet er afledt af de oldnordiske ord for vidje (ved-delen) og bånd (bend-delen), og der hentydes tydeligt til plantens snoende egenskaber. Et kælenavn for den skønne plante kunne således være Træbånd. Den græske betegnelse helix betyder "snegl" eller "snoet", hvilket igen peger på plantens vækstmønster, selvom de fleste Vedbend dog vokser i en nogenlunde lige linje opad.

Vedbend har sneget sig ind i både religioner, myter og fortællinger gennem tiden. Hos kelterne er planten hellig og hvis man planter den udenfor hjemmet bringer den velstand og frugtbarhed, det vil dog betyde uheld for beboerne, hvis planten går ud. Guden Dionysos bærer en krans af Vedbend om sit hoved. Dionysos er guddom for plantevækst, vin og ekstase og Vedbenden om hans hoved symboliserer ungdom, frugtbarhed og livslyst. Dionysosdyrkelse kendes helt tilbage fra 14-1200 f.kr. En særlig del af Dionysoskulten blev varetaget af kvinder, mænaderne, "de rasende" kaldtes de, på grund af den vildskab de udviste i deres ekstatiske forårsfester. I Grækenland var det i ældre tid tradition, at man gav Vedbend til nygifte, som symbol på sammenhold, trofasthed og evig kærlighed. Vi finder også Vedbend i fortællingen om Tristan og Isolde, som ikke må få hinanden og begraves i hver sin grav. Men på hver grav vokser en Vedbendplante op og de to planter kryber mod hinanden, mødes og forener sig i en stor busk, som symbol på de to elskendes uadskillelige kærlighed. Ifølge gammel engelsk skik, er det et tegn på at den døde ikke befinder sig godt i dødsriget, hvis Vedbend ikke vil vokse på graven. Vedbend knyttes til alle livets faser; ungdommelighed, ægteskab og død.

Hele planten er giftig. Der er tale om saponiner i form af hederin, disse findes i plantens blade og bær. Hvis man spiser Vedbends bær resulterer det i opkastninger, mavesmerter og diarré. Blade og blomster kan desuden give kontakteksem, så det tilrådes at man nøjes med at iagttage planten og bruger handsker, hvis den skal beskæres. Det er acetylenforbindelsen falcarinol der giver kontakteksem, og nogle planter indeholder helt op til 1% af dette stof.

Jeg har mødt Vedbend et par steder på fælleden. Der vokser nogle eksemplarer i området ved hestefoldene og der vokser nogle stykker i området overfor bålpladsen, langs den tværgående kanal, hvor der eksperimenteres med bekæmpelse af Pileurt. Har du mødt Vedbend og taget billeder af hende? Eller har du hørt historier om denne snoende plante, så del dem endelig med os andre

Billeder:

Terese Verbena

Kilder:

"Danmarks træer og buske", Møller og Staun, Koustrup & Co, 2015

"Giftige planter", Mølgaard, Koustrup & Co, 2014

"Botanik for havefolk", Hodge, Lindhardt og Ringhof, 2013

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vedbend

https://www.b.dk/bolig/vedbend-har-mange-talenter

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4200

https://da.wikipedia.org/wiki/Vedbend_(art)

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/.../Hyldest_til_vedbend

https://dansknatur.wordpress.com/.../vedbenden-er-ukuelig/

http://denstoredanske.dk/.../Guder_i_antik.../Dionysos

http://denstoredanske.dk/Gyldendals.../Antikken/Dionysos

https://www.druidry.org/library/trees/tree-lore-ivy

Forrige
Forrige

Vintermyg – Tricochera sp.

Næste
Næste

Piletræ – Salix sp.