Vintermyg – Tricochera sp.
Hvis man i de kolde måneder fra oktober til april støder på en sværm af noget der ligner myg, men som er lidt for store i det og med lange stankel-agtige-ben, så er der en god chance for, at man har mødt Vintermyggen. Vintermyggen er 8-10mm lang med et vingefang på 10-16mm. Den foretrækker at sværme rundt i skovbund og krat, hvor der er lidt varmere end ude i det mere åbne landskab.
Familiegruppen Vintermyg hører til ordenen Tovinger, som tilhører klassen Insekter. Der findes ni forskellige arter af Vintermyg i Danmark, men de er meget svære at skelne fra hinanden. De fleste af dem er almindeligt forekommende i skove og krat. Generelt er hunnerne lidt større end hannerne. Det er hannerne, der sværmer, og denne karakteristiske myggedans skal lokke hunner til. Når en hun ankommer til sværmen og lader sig forføre af de dansende hanner, griber en han om hende og de falder til jorden. Parringen foregår herefter i skovbunden.
I modsætning til Husmyggen, som lægger sine æg i vand, lægger Vintermyggen sine æg i dødt plantemateriale. Her klækkes de små Vintermyggelarver nogle uger senere og begynder at æde det døde plantemateriale. Vintermyggen udnytter, at de fleste andre væsner, der lever af dødt plantemateriale for længst selv er døde eller gået i dvale, hvilket sikrer hendes larver bedre vilkår. Det er også godt for de forskellige habitater Vintermyggen lever i, at der også om vinteren er en fortsat nedbrydning af dødt plantemateriale, så næringen frigives til næste sæsons vækst. Vintermyggen er altså et vigtigt væsen for de habitater hun lever i.
Når Vintermyggen kan overleve vinterens kulde og frost er det fordi den danner nogle proteiner, som forhindrer kroppens vandindhold i at blive til iskrystaller. Her er altså tale om et sejt lille væsen med indbygget frostvæske. I Norge har man endda set eksemplarer overleve helt ned til 40 graders frost. Og hvor utroligt det end lyder, så lever denne frostresistente flyver helt uden at indtage et eneste måltid mad i sin voksenfase, så det er altså ikke ham der bestøver Erantis, og vi skal ikke bekymre os om myggestik.
Engang i løbet af det tidlige forår, når Vintermyggens larver har ædt sig fede og gennemgået hele fire forskellige larvestadier, forpupper de sig. Vintermyggen går i sommerhi og sover trygt i sin puppe indtil kulden igen sænker sig som en kappe over landet, og det er tid at vågne, strække vingerne og give sværmende liv til den ellers stille vinter. Måske ligger de små kommende Vintermyg i deres pupper og lytter til deres sommerslægtninges summen og drømmer om glitrende blå-hvide snelandskaber, imens verden omkring dem summer af liv, der desperat forsøger at få det meste ud af den korte sommer.
Hvis du gerne vil møde Vintermyggen kan du akkurat lige nå det endnu. På stille dage kan du se hannerne sværme over områder med dødt plantemateriale, hvor der er gode steder at lægge æg. De danser typisk nær jorden, i krat og over små græstuer. Jeg har mødt Vintermyg på Amager Fælled i krattet nord for området, hvor der er lagt presenninger ud i bekæmpelsen af Japansk Pileurt.
Har du mødt Vintermyggen? Har du fortællinger eller billeder, så del dem endelig med os andre
Billede:
Lars Andersen -tusind tak for lån
http://www.danske-natur.dk/amagerfaelled.htm
http://www.danske-natur.dk/images78/ent152937f.jpg
Kilder:
http://naturporten.dk/.../danmark.../insekter/item/vintermyg
https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3424
https://www.dr.dk/.../ufarlig-vintermyg-vender-op-og-ned...
https://www.kristeligt-dagblad.dk/.../vintermyg-er-vegetarer
https://www.fugleognatur.dk/art.asp?mode=familieliste&id=493
