Blommeildporesvamp – Phellinus pomaceus/tuberculosa
Der findes seks arter Ildporesvampe i Danmark og de inddeles efter hvilken gruppe af træer de vokser på. Blommeildporesvampen vokser, som navnet antyder, på Blommetræer (Prunus domestica) og andre stenfrugtbærende træer i slægten Prunus, f.eks. Mirabelle (Prunus cerasifera) og dem bor der jo en del af på Amager Fælled. Blommeildporesvamp kan dog også godt springe på Hvidtjørn (Crataegus spp.) og så er fælleden jo et sandt slaraffenland for den rådædende svamp.
Den anden del af navnet, ild, har svampene fået fordi de brænder meget langsomt, og man kan dermed bruge svampene til at opbevare gløder, hvis man skal flytte sin ild over længere afstande. Nyttig viden, hvis man en dag befinder sig i en situation, hvor man skal flytte sit bål og er løbet tør for tændstikker. Den næste del af navnet, pore, hentyder til svampens udseende. Poresvampe har en masse små huller eller porer på undersiden af frugtlegemet. I Danmark findes der omkring 45 slægter af Poresvampe. Betegnelsen dækker over mange forskellige slægter, som egentligt er ret forskellige, men sådan er det nogle gange med navngivning og gruppering, fordi man i begyndelsen blot kiggede på væsnerne og grupperede dem efter udseende. Senere har man så fundet bedre metoder, og derfor flytter nogle væsner faktisk til nye slægter og andre får deres helt egen slægt. Men da man stadig benytter betegnelsen Poresvampe om disse 45 slægter af svampe, gør jeg det også her.
Nogle Poresvampe er hårde og frugtlegemerne sidder på træerne i årevis. Dette gælder f.eks. Poppelildporesvamp (Phelinus populicola), hvis frugtlegemer kan blive op til 30 år gamle. Den bedst kendte Poresvamp er nok Tøndersvamp (Fomes fomentarius), som danner store vifteformede frugtlegemer. Fælles for alle Poresvampene er, at de danner deres sporer i porerne, men de forskellige grupper, har forskellige strategier til at få sporene spredt. Ildporesvampene hører til Børstesvampeordenen (Hymenochaetaceae). Ordenen har fået sit navn, fordi Svampene alle har nogle udragende hår, kaldet setae, siddende i deres porer, som de bruger til at sprede deres sporer til nye træer.
Ildporesvampe vokser på syge, svage, men levende træer. Med tiden vil Ildporesvampen yderligere svække træet, idet den nedbryder veddet i grene, så de bliver porøse og et let måltid for andre væsner, hvis livret er døende træer. Til sidst kan træet ikke bære sin egen vægt længere og grenene brækker af og træet falder dødt sammen. Så når man får øje på svampen på et træ, er dets dage talte. Det er lidt trist for træet, men samtidig kommer træets ved alle mulige andre små væsner til gode, deriblandt Ildporesvampene, så af død opstår nyt liv. I virkeligheden ganske smukt. Forhåbentligt har Ræven inden da spredt træets frø rundt i området, så nye Mirabel- eller Blommetræer kan vokse op, for til sidst i deres liv at blive føde for små Blommeildporesvampe. Sådan er naturen så herligt cyklisk.
Blommeildporesvamp er almindeligt forekommen her i landet og den vokser året rundt, så du kan møde den nu, eller om et halvt år. Hvis du venter er den bare i mellemtiden blevet lidt større. Imens frugtlegemet stadig er i vækst er der et hvidligt skær over det, ellers bliver det mere brunligt med alderen.
Billede:
Oskar Zytnik, tak for lån af billede
Kilder:
https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3402
https://svampe.databasen.org/taxon/46180
https://plante-doktor.dk/blommeildporesvamp.htm
http://denstoredanske.dk/.../Stilksporesvamp.../ildporesvamp
