Zombiefugle

Om vinteren finder mange Musvitter sammen i større eller mindre flokke, selvom de i ynglesæsonen bor i hver deres territorie. Det beskytter fuglene at leve sammen, og deres chancer for overlevelse øges. I sådan en flok er det de hanner med den bredeste sorte stribe på brystet, der bestemmer og fuglenes ret til fødeemner afhænger af deres bryststribe, lidt som om de har dannet en hær og givet hinanden rang af oberst og løjtnant. Musvitten kan også godt finde på at slå sig sammen med andre Mejse-fugle i de såkaldte mejsetog. Så har man fået øje på Musvitten, er der sikkert også Halemejser (Aegithalos caudatus), Blåmejser (Cyanistes caeruleus) og Sortmejser (Periparus ater) i nærheden. Men hun går heller ikke af vejen for at slå følge med f.eks. Rødhalsen (Erithacus rubecula) og andre småfugle. Det er en fordel for fuglene at slå sig sammen, så de kan advare hinanden hvis en fare nærmer sig og der er mange som gerne vil spise Musvitter. Han er truet på livet af Ræven, Spætten, Egern, Væsel, Musvågen og andre rovfugle, men han går heller ikke selv af vejen for at trække i jagttøjet. I meget strenge vintre, hvor føden slipper op, eller presset af fugle bliver for stort i et område, vender Musvitten sig mod mindre fugle og hakker dem ihjel. Det kan være ganske makabert at overvære, for de hakker sig først ind til hjernen og æder den, som var de flyvende zombier. Selv små Flagermus kan ikke vide sig sikre for Musvitten, når de i deres dvale bliver et let offer for de hakkende næb. Musvitten blev tidligere kaldt "flæsketyv", "kødhakker" og "kødmajse" fordi han sagtens kan finde på at stjæle menneskenes mad, hvis han er sulten nok.

Foto: Niels Lyksted