Grønbenet rørhøne – Gallinula chloropus

16. maj

Grønbenet rørhøne ligner Blishønen (Fulica atra) ganske meget, men man kan kende dem fra hinanden på deres blis. Blishønens er hvid, hvorimod Grønbenet rørhønes blis er rød. Begge fugle har røde øjne, hvilket giver dem et lidt uhyggeligt udtryk. Deres unger har også en ret sammenlignelig fjerdragt, pjusket og sort, men Blishønens unger har en gul krave om halsen. Både Blishøne og Grønbenet rørhøne hører til familien Vandhøns (Rallidae), som hører til Tranefugleordenen (Gruiformes). Der findes verden over 39 slægter af Vandhøns, en slægt er Rørhøns (Gallinula) med syv arter, en anden er Blishøns (Fulica) med 11 arter.

Man kan støde på Grønbenet rørhøne i næsten alle afkroge af verden, men han bryder sig ikke om frostvejr og det sydlige Skandinavien er derfor hans nordligste udbredelsesområde. Den grønbenede foretrækker at leve i mindre søer, vandløb og moseområder, eller i små afkroge af større vådområder, godt gemt af vejen for den højtråbende Blishøne. Rørhønen er derfor lidt vanskeligere at få øje på, for hun gemmer sig mellem siv og i rørskoven. Det har hun også god grund til, for der er mange, som gerne spiser Rørhøne til middag og dødeligheden er høj blandt de unge fugle. De helt små unger er truet af Gedder (Esox lucius) og Rotter (Rattus norvegicus), mens de større fugle ofte ender i maven på Ræven (Vulpes vulpes) eller forskellige sultne rovfugle. Op mod 70% af sæsonens kuld overlever ikke det første år.

Grønbenet rørhøne gør ellers hvad han kan for at skærme sin rede mod rovdyr. Det er hannen, der bygger reden og han får kun hjælp fra hunnen, hvis reden undervejs i ynglesæsonen går tabt. Han bygger den i tæt rørskov, enten på land eller ude på vandet, eller godt gemt under buske. Reden bygges af plantemateriale han henter på søbredden og den får et kegleformet udseende. Grønbenede rørhøns danner par for en enkelt sæson af gangen og det er hunnen, som under vintertrækket sydpå udvælger sig en han, jo federe han er jo bedre. Umiddelbart ser det altså ud til at de er sæsonmonogame, men sådan forholder det sig slet ikke. Grønbenet rørhøns kan have en meget kompliceret familiestruktur med dine, mine og deres børn. Både hanner og hunner kan have mere end en mage. Da det er hannen som ruger, kan to hunner godt deles om den samme rede, men en enkelt hun kan også have to reder med æg, som ruges af to forskellige hanner. Og endnu flere partnere over en enkelt sæson finder ikke så sjældent sted. Det ser dog ud til, at utroskab er fuldt ud accepteret blandt de grønbenede og ingen skælder ud over det. Skæld ud får til gengæld de hunner som udviser redeparasitisk adfærd.

Det ser ud til at de fleste Rørhøns har redeparasitisk adfærd, hvor en hun lægger en del af sine æg i andres reder. Det er hannen som ruger æggene, og hunnen kommer en gang om dagen til reden, for at lægge et æg. Hvis hunnen hører til reden, kommer hun langsomt og klukkende og de to Rørhøns pudser og nusser hinanden, inden hannen overlader hunnen reden en halv times tid, så hun kan lægge sit æg. Æggene lægges ikke alle på samme tid, men over en kort periode. En ret stor del af hunnerne, særligt dem som har fået de dårlige redepladser, vil dog med jævne mellemrum tvinge sig adgang til en rede og under hannens højlydte skræppen og hak lægge et enkelt æg. Fuglene kan godt kende deres egne æg, så derfor er det vigtigt for den parasiterende hun at lægge det fremmede æg på et tidspunkt, hvor der allerede er æg i reden, så adoptivforældrene ikke bare skubber æggene i vandet og lader dem gå til. Denne særlige adfærd giver de Rørhøns der praktiserer den en ekstra chance for at få deres unger ruget ud og på vingerne. De fleste af de parasiterende hunner lægger et par æg i andres reder, inden de lægger resten deres egen rede. En mindre del bruger adfærden til at udvidde territoriet og en lille andel bruger andres reder i desperation efter deres egen rede er blevet plyndret eller gået til på anden vis. Når først ungerne er klækket kan de meget hurtigt klare sig selv.

Jeg møder hvert år Grønbenet rørhøne på fælleden, også i vinterhalvåret, hvor det enten kan være standfugle eller gæster fra Sverige og Finland, som er rejst sydpå. For nylig mødte jeg et par som var i gang med at finde sig et egnet sted til deres rede ved kanalen langs den nordlige kofold. Redebyggende fugle gør mig altid glad i denne tid, hvor længslen mod sommerens varme er størst.

Hvis du møder den grønbenede, så del endelig din oplevelse med os andre, så vi kan glæde os over at foråret er på vej.

Billede:

Niels Lyksted -tak for lån

Hør den grønbenedes kald her: https://www.fuglestemmer.dk/groenbenet-roerhoene/

Kilder:

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=04240

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=235

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/.../gr%C3%B8nbenet-r...

http://fuglehaandbogen.dk/.../Gr%C3%B8nbenet-r%C3%B8rh%C3...

http://www.naturporten.dk/.../fugle/item/gronbenet-rorhone

https://da.wikipedia.org/.../Gr%C3%B8nbenet_r%C3%B8rh%C3...

http://www.luontoportti.com/.../da/linnut/gronbenet-rorhone