Det underjordiske plantenetværk

Orkidéer samarbejder altid med svampe. De kan slet ikke leve, hvis ikke der også findes ganske specielle svampe i den jord de vokser i. Gøgeurters frø har næsten ingen næring med sig, som det er tilfældet for andre plantefrø, når frøet spirer vil det altså hurtigt dø, hvis ikke det har fundet sig en svampepartner. Der kan gå flere år, fra frøet møder sin svampepartner til det bliver til en grøn plante og orkidéen kan være borte i årevis, hvor den gemmer sig under jorden, mens den lever af svampens næringsstoffer.

Svampesamarbejdet kaldes mykorrhiza og der er tale om en symbiose mellem plante og svamp -begge parter får altså noget ud af samarbejdet. Planten får mineraler, næring og vand fra svampen og svampen får kulhydrater og vitaminer fra planten. Hos orkidéerne tilfører svampen desuden kulstof til planten. En svamp kan samarbejde med flere planter, og på den måde dannes der et netværk mellem planterne under jorden. Dette netværk kan udnyttes af snyltere, men det er også en fordel for svampen, fordi den sikrer sig flere planter, hvis en skulle dø.

Der er to former for samarbejde (og i nogle tilfælde snylteri) mellem svamp og plante. Den mest almindeligt forekommende kaldes arbuskulær mykorrhiza og den anden type, som mest forekommer hos træer, kaldes ektomykorrhiza. Ved den arbuskulære mykorrhiza trænger svampen ind i rodbarken, og danner herefter et hyfenet omkring plantens rødder.Ved ektomykorrhiza danner svampen en kappe omkring planternes rodspidser, hvorfra de strækker deres hyfer ud. Det er typisk træer som Bøg, Birk og Eg, der sammen med svampe som f.eks. Kantarel, Karl Johan, Rørhatte og Trøfler danner ektomykorrhiza. De fleste planter, helt op mod 95%, indgår i et eller andet slags samarbejde med en svamp, så det er altså ikke kun noget for gøgeurter.

Fotos Ægbladet fliglæbe, Priklæbet gøgeurt og Riddergøgeurt, taget af Jannick, Frej og Morten, tak for lån