Kartebolle – Dipsacus sp.
Selv midt på vinteren kan man let genkende Kartebolle på den smukke visne blomsterstand. Der findes verden over ti arter af Kartebolle og fem af dem vokser vildt i Danmark: Ægte Kartebolle (D. sativus), Håret Kartebolle (D. pilosus), Fliget Kartebolle (D. Laciniatus), Pindsvine-Kartebolle (D. Strigosus) og Gærde-Kartebolle (D. fullonum).
På fælleden har jeg mødt både Gærde-Kartebolle og Fliget Kartebolle. De to planter kan kendes fra hinanden på blade og blomster: Gærde-Kartebollens blade er uden flige og den har lilla blomster, hvorimod Fliget Kartebolle har hvide blomster og tydeligt fligede blade. Gærde-Kartebolle har desuden torne på oversiden af bladene. I det hele taget er Kartebolle en stikkende fyr, med torne op langs stænglen og på bladene, foruden det stikkende hoved. Begge planter bliver 1,5-3 meter høje og rager dermed godt op i landskabet.
Kartebolle blomstrer i juli-august og som Vejbred åbnes ikke alle blomsterne på stænglen samtidigt. Det store hoved er altså omkranset af få rækker af blomster og kransen flytter sig op og ned fra midten, det ser ganske spøjst ud. Urten er to-årig. Det første år danner den en krans af blade og andet år sætter den sin karakteristiske frøstand. Kartebollens frugt er en nød. Den vokser typisk i vejkanter, i grusgrave, på baneskråninger og lignende steder.
Hvis man gerne vil blive i stand til at se alfer, skal man ved solhverv eller sankt. Hans gå ud i tusmørke og drikke vand af Kartebollens stængelskål. Vandet skulle eftersigende være magisk og give en evnen til at se det skjulte folk. Jeg har ikke selv forsøgt mig, men der samler sig ganske rigtigt en del vand, hvor Kartebollens blade møder stænglen, så der vil til sommer være rig mulighed for at efterprøve denne tese. Det er ikke alle arter af Kartebolle som danner denne karakteristiske lille skål, hvor vandet kan samle sig, men både Gærde-Kartebolle og Fliget Kartebolle har denne egenskab.
En enkelt undersøgelse peger på muligheden for at Kartebolle hører til de kødædende planter, idet døde insekter i plantens opsamlede vand, synes at give planten en øget frøsætning. Forsøget må dog efterprøves inden noget endeligt kan konkluderes.
Fliget Kartebolle stammer oprindeligt fra Centraleuropa, men er blevet indført i Danmark og har siden forvildet sig ud af folks haver. Også Gærde-Kartebolle er indført, men dog langt tidligere og den har derfor haft bedre tid til at brede sig i landet, derfor er den langt mere almindelige end sin fligede fætter.
Navnet Kartebolle er sammensat af ordet "karte" som hentyder til at den er fortrinlig til at karte uld med og den oprindelige endelse "borre", som betyder "skarp" eller "spids", med tiden er borre så blevet til bolle. Ægte Kartebolle har små kroge for enden af blomsterstandens torne, hvilket gør godt egnet til kartning og derfor har den været dyrket i ældre tid.
Jeg har mødt Kartebolle flere steder på fælleden. Den vokser langs kanalen ved kofolden vest for Grønjordssøen, samt på de åbne områder ved Højene. Du kan møde Kartebolle året rundt. Lige nu står den vissen og viser sit sol-hoved, til foråret vokser nye lysegrønne stængler frem og til sommer blomstrer den med de fineste tusindvis af små bi-lokkende blomster.
Skriv endelig om resultatet, hvis du drikker af Kartebollens vand!
Kilder:
"Lægeplanter og trolddomsurter", Nielsen, Politikkens forlag, 1965
"Flora Danica", Knudsen, Lindhardt & Ringhof, 2014
https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3401
https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=5166
http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=352
https://da.wikipedia.org/wiki/G%C3%A6rdekartebolle
https://da.wikipedia.org/wiki/Kartebolle
http://denstoredanske.dk/.../Kartebolleordenen.../kartebolle
