Skarv - Phalacrocorax carbo

16. maj

Skarven er egentligt en trækfugl, men i milde vintre kan den godt finde på at blive hængende, desuden vil Skarv fra det øvrige Skandinavien komme forbi på deres vandring sydpå, og derfor kan man være heldig at møde Skarven om vinteren på Amager Fælled. Typisk befinder fælledens Skarv sig ved Grønjordssøen, hvor man kan kende dem på deres karakteristiske vinge-tørre-position.

Denne sorte majestætiske fugl har et pokkers dårligt ry, fordi han er så glad for fisk, og da han ikke er helt tabt bag en vogn, har han hurtigt fundet ud af, at fiskernes net, giver fangst hver gang. Det bliver fiskerne irriterede over, og derfor har de igennem tiden jagtet Skarven. I 1800-tallet gik det så voldsomt for sig, at Skarven blev udryddet i Danmark, men den kom heldigvis tilbage i 1938 og har siden 1980 været fredet i hele EU. Det har dog ikke stoppet fiskerne, som stadig skyder nogle af dem hvert år, efter særlig tilladelse.

Skarven er en dygtig jæger, som foretrækker fisk. Den lever både ved det salte hav og ved ferskvandssøer inde i landet. Skarven er designet til at fiske: Dens krop er lang og slank, den har kraftige fødder med svømmehud og dens fjerdragt er i modsætning til andre vandfugles, ikke vandskyende, hvilket letter neddykningen. Dette gør Skarven til en eminent fiskejæger, men den betaler prisen med en meget våd fjerdragt, som må tørres af vind og sol efter jagten, og det er grunden til at Skarven ofte ses stå i sin smukke positur med vingerne løftet ud fra kroppen. Denne særlige fjerdragt betyder også at Skarven, når den flyder på vandoverfladen er let at genkende. Den ligner et Lock-Ness monster i miniformat, fordi kun halsen og det øverste af skulderpartiet er synligt over vandet.

Skal Skarven slå sig ned for at yngle i et område, kræver den, foruden et godt fødegrundlag, også nogle høje løvtræer den kan bygge sin rede i. Reden bygges af grene og tang og har et fladt udseende. Hunnen lægger i april eller maj 3-4 blågrønne æg, som Skarvparret skiftes til at ruge. Ungerne klækker efter 27-31 dage, og efter yderligere ca. 50 dage kan de klare sig selv, men ofte vil de blive sammen med forældrene længere. Skarven er en social fugl, og derfor anlægger de store kolonier i træernes toppe. Vi har i Danmark flere af den slags Skarvkolonier, man kan tage ud og besøge, men man kan som sagt også møde Skarven på fælleden.

Hvis man vil møde Skarven, vil jeg anbefale man slår et slag forbi Grønjordssøen, der er chancen for et møde størst. Hvis man er heldig får man lov at se dem jage fisk og tørre deres fjerdragt. Skarven lever over det meste af verden, i Danmark støder vi på tre arter: Mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis), Storskarv (Phalacrocorax carbo carbo) og en sjældne gang imellem Topskaven (Phalacrocorax aristotelis). Skarven indvandrede til Danmark første gang for mere end 7000 år siden, så den kan vel, sin glæde for fisk til trods, siges at høre til her.

I mange fortællinger er Skarven en ulykkesfugl og den knyttes til de døde. F.eks. kan en Skarv bringe budskaber fra de døde til de levende, og det siges at bringe uheld at se en Skarv sidde på et kirketårn. Men i Odyseén, fortællingen om Odysseus, der farer vild, reddes han fra druknedøden af en nymfe, der har forklædt sig som en Skarv og det må da siges at være Odysseus' lykke.

Skarvens kælenavn er Ålekrage.

Kilder:

https://www.fuglestemmer.dk/skarv/ Hør Skarvens sang

http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/skarv

https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=25

https://da.wikipedia.org/wiki/Skarv

http://www.fjordbaelt.dk/.../vid.../pdf/Skarv_-_Interreg.pdf

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=00720

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=65

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/.../Naturlex/Fugle/Skarv

http://cliffsnotes-v1.stage.techspa.com/.../what-does-the...