Storbladet Elm – Ulmus glabra
Elmetræet har vokset i Danmark de sidste 8-9000 år. Igennem tiden er det blevet anvendt til bl.a. Buer, musikinstrumenter, dæksplanker og som planker i stalde, fordi det er bidstærkt. Faktisk er Elmetræ den næstbedste træsort til at lave sig en bue af og det vidste man både i jægerstenalderen og i vikingetiden. I gamle kvad fra Vikingetiden kaldes en bue almr og almthing (Elmeting) er betegnelse for en kampplads. Navnet Elm strækker sig altså langt tilbage i tiden, man kender det helt tilbage fra 1200-tallet og ordet har med stor sandsynlighed en indoeuropæisk rod. Træets navn er nært beslægtet på mange Europæiske sprog, f.eks. Alm på norsk, Älm på svensk, Elm på engelsk, Ulme på tysk, Olm på hollandsk og Olmo på italiensk og spansk. På oldnordisk hedder træet Elmi.
Elmetræet kan blive utroligt højt og meget gammelt, de største Elme kan blive helt op til 35 meter og leve i 4-500 år, hvis altså ikke det var for Elmesygen. Elmesygen opstår på grund af en svamp (Ceratocystis Ophiostoma ulmi) og fire elmebarkbillearter, og den har gjort det af med næsten hele bestanden af gamle Elmetræer i Danmark i løbet af 1980'erne og 1990'erne. Der er tale om en visnesyge, som får træets blade til at gå ud og sygdommen dræber med tiden træet. Egentligt er det en fint samarbejde mellem de barkædende biller og svampen. Billerne tager svampesporerne med sig fra deres opvækststed i dødt Elmeved til et ikke-inficeret levende træ. Når billerne giver sig til at æde træet overfører de samtidig svampesporen og den vil udvikle sig til selve svampen som dræber og æder træet indefra. På den måde opstår der et nyt sted for barkbillen at lægge sine æg. Elmesygen kom til Europa via Holland i 1918. Oprindeligt stammer svampen fra Østasien. Nogle mener dog at Elmefaldet omkring år 3.900 fvt, hvor Elmetræet næsten forsvandt i store dele af Europa, kan skyldes den samme svamp som giver problemer i dag. Når vi stadig har Elmetræer, som f.eks. dem der lever på fælleden, er der tale om meget unge træer.
Under hungertider har man spist af Elmetræets slimede inderbark. Elmebark er yderst næringsrig og på grund af det store slimindhold kan man lave en slags mel af den tørrede bark, som kan formes og bages som brød. Hjortene ved også at Elm smager godt, så de vil ofte gnave sig ind til det inderste lag. Til gengæld bryder heste sig ikke om smagen af Elmetræ, så derfor er det godt at anvende til staldbygninger, så vil heste ikke gnave i indhegningen. Også manna kan man spise, de skal plukkes lige når der er dannet nødder. Manna spises rå i f.eks. salater eller som drys på en rugbrødsmad. Hvis du vil møde Elmetræet og måske smage på dets manna til foråret, er der rig mulighed på Amager Fælled, hvor det vokser flere steder i små klynger. Et godt sted er f.eks. På den store sti mellem det åbne område og indgangen til bålpladsen. Her vokser Elmetræet på begge sider af stien imellem Tjørn og Brombær.
Der findes tre arter af Elme i Danmark. Storbladet Elm, eller Skov-Elm, som er den art jeg skriver om her og den mest almindelige, og desuden to andre ikke så almindelige arter, Småbladet Elm (Ulmus minor) og Skærmelm (Ulmus laevis). Elmetræet kan her i vintermånederne kendes på sin karakteristiske bark. De nederste ca. to meter af barken har længdefurer, som pludseligt går over i glat grålig bark. På et gammelt Elmetræ bliver barken ofte helt furet. Elmetræet står med knopper som lige nu er på nippet til at springe ud. Først springer blomsterne i marts og april, og først senere springer bladene ud. Blomsterknopperne er næsten helt runde, mens bladknopperne er kegleformede og med tilspidsede ender, de er mørkebrune med gyldenbrune hår. Bladene er ru på overfladen og man kan tydeligt se årerne, de er desuden aflange og afrundede med takkede kanter. Man kalder Elmetræets frugter for manna, og der er letgenkendelige. De 15-20 mm brede nødder er omgivet af en kredsformet vinge, som kan sende dem afsted på vinden, så Elmetræet kan slå sine rødder i nye jorder.
I ældre tider har man givet gaver til særlige træer, som man mente besad slægtens ånd, man kaldte disse træer Tuntræer. Helt op i middelalderen brugte man at plante et træ på gårdspladsen eller rådhuspladsen, som, hvis det blev behandlet med respekt, ville beskytte gårdens og byens folk og fæ. Ofte var der tale om Asketræer, Lindetræer, Egetræer eller Elmetræer.
Har du mødt Elm på Amager Fælled? Har du måske hørt en historie om Elmetræet, eller ved du noget om det, som ikke er kommet med her, så del det endelig med os andre
Billeder:
Fra tur med Lars Andersen i formiddags
Stock billede
Kilder:
"Danmarks træer og buske", Møller og Staun, Koustrup & Co, 2015
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/elm-ulmus-glabra
http://naturporten.dk/.../danmarks.../tr%C3%A6er/item/elm
